Økonomi Arkiv - Kirkepartner viser vej

Kirkens bygninger – tilbud fra leverandører

Kirkens bygninger - få det rigtige tilbud Menighedsråd har ansvaret for kirkens bygninger. I Danmark er der fine gamle landsbykirker, som har stået i mange hundrede år. Hvert år skal menighedsrådet lavet et syn på kirken og kirkegården og kirkens andre bygninger som præstegård, kontorer og konfirmandstuer. Ved synet bliver mangler skrevet op. Og så skal menighedsrådet ofte finde hjælp til at udbedre manglerne. Det kan være opgaver med kalk, fugt eller mindre reparationer. Nogle får til opgave at indhente tilbud. Og så er udfordringen, skal vi bruge de sædvanlige leverandører eller skal vi indbyde nogle flere til opgaven. Og hvor finder vi dem, og hvordan klarer de at løse opgaverne. Kirkepartner Leverandørguide for 2017 udkommer nu på tryk. Det er et supplement til den online leverandørguide på www.kirkepartner.dk . Leverandørguiden er inddelt efter faggrupper, så menighedsråd let kan finde dem, der kan løse opgaver vedrørende bygninger. På online guiden kan man også søge ge…

Erfaringer med KirkeAdministration.dk

Hvad mener menighedsrådene om KirkeAdministration.dk Erfaringer med KirkeAdministration.dk Vi har spurgt et par medlemsmenighedsråd om deres erfaringer med KirkeAdministration.dk: Kordegn Ole Steenberg og kasserer Jann Larsen fra Grøndalslund Kirke i Rødovre udtaler: Menighedsrådsformand Sven Larsen fra Ny Holte sogn udtaler: Hvilke udfordringer og problemer havde I med administration før I blev medlem af KirkeAdministration? Manglende erfaringer i huset i relationer til specielle regnskabsproblemer. Baggrunden for, at vi for nogle år siden overlod administrationen af vore budgetter og regnskaber til KirkeAdministration, var, at vi havde en kordegn, som var meget dygtig på området, men som fik job ved en anden kirke og at vi anså det for vanskeligt at få en anden kordegn, der ville kunne magte opgaven. Hvordan løste KirkeAdministration jeres problemer? Til vores umiddelbare tilfredshed. KirkeAdministration løser vore opgaver på udmærket måde. Hvordan har det aflastet je…

Regnskabsfører for 30 menighedsråd

Regnskabsfører for 30 menighedsråd Et er regnskab at føre et andet er regnskab forstå. Med de ændringer, der er kommet med regnskabssystemet i 2011 er det blevet en udfordring for mange regnskabsførere at følge med i udviklingen. Derfor ser vi rundt om i landet, at menighedsråd går sammen om at ansætte en fælles regnskabsfører. Læs menighedsråds erfaringer med KirkeAdministration I København er der dannet et samarbejde med navnet KirkeAdministration. KirkeAdministration.dk’s sørger for alt det praktiske vedr. budgetlægning og regnskabsføring. - Alle menighedsråd kan indmelde sig i samarbejdet om løsning af menighedsrådenes administrative anliggender. Menighedsråd, der melder sig ind i fællesskabet bliver "medejere" af et kontor, der varetager kirkernes regnskab, budget, bogføring, løn mv. Det er medlemmerne af KirkeAdministration.dk, der sætter rammerne på et repræsentantskabsmøde og vælger en bestyrelse, fortæller Gorm Skat Petersen, bestyrelsesformand i KirkeAdministratio…

Menighedsråd får lettelse med lønkørsel i Stifternes løncenter for menighedsråd

Menighedsråd får lettelse med lønkørsel Fra den 1. maj 2016 vil alle menighedsrådene i hele landet få kørt deres løn i et fælles løncenter, skriver Viborg stift på stiftets hjemmeside. Hidtil har alle 10 stifter stået for lønkørslen for deres egne menighedsråd, men nu overgår stifterne til Fløs 2 og Stifternes løncenter for menighedsråd. Formålet er at styrke og ensrette administrationen af lønnen for bedst muligt at understøtte menighedsrådene i deres lønopgave over for de ansatte kirkefunktionærer. Hvordan er arbejdsfordelingen mellem løncenteret og de 10 stiftsadministrationer ? Opdatering fra FLØS til FLØS 2 ? Nye arbejdsgange ? I overgangsperioden ? Få svar på ovennævnte spørgsmål i velkomstbrev af 22. februar 2016 fra Stifternes løncenter: "Velkommen til Stifternes løncenter for menighedsråd"

Menighedsråd bruger milliarder

Menighedsråd bruger milliarder Helt nøjagtigt brugte menighedsrådene 6,24 mia. kr i 2014. Nu kan alle se, hvor mange penge, der blev brugt i 2015 og hvor mange penge, der bliver der brugt de kommende år. Som noget nyt er ikke kun sognenes regnskaber, men også sognenes budgetter tilgængelige digitalt på sogn.dk, Det er muligt at se både budget og regnskab for landets menighedsråd, der forvalter folkekirkens lokale økonomi. Menighedsrådene forvalter 80 procent at hele folkekirkens økonomi. Pengene bliver brugt til bygninger som kirker, præstegårde, sognegårde, kapeller og graverhuse. Menighedsrådene anvender også penge på drift af de mange kirkegårde i hele landet. Der skal også bruges penge på lønninger til kirkens personale - kordegn, organist, graver, kirkesanger, kirketjener og vikarer. Endelig bliver der også penge til overs til aktiviteter ved kirkerne. Læs mere om Folkekirken sparer penge på samarbejde Kirkeminister Bertel Haarder ser den nemme adgang til oplys…

Spar energi i kirken

Spar energi i kirken og få tyve tusinde kroner til kirkelige aktiviteter.

Kirker kan i gennemsnit spare ca. 20.000 kr. om året ved nye energi rutiner og energi investeringer med tilbagebetalingstid på mellem ½ og 15 år. Det er Energitjenestens konklusion efter at have gennemgået over 300 kirker.

Ved at spare på opvarmning og belysning bliver der flere penge til at lave kirkeligt arbejde for.

For Virring Kirke betyder skrotning af oliefyret, at der spares 40.000 – 50.000 kr. årligt.

Og så er det godt for klimaet, at CO2 udslippet bliver reduceret.

Varmestyring i kirken finansierer mere kirkeliv - erfaringer fra Skæve kirke

Organisationen Grøn Kirke hjælper kirker til at tænke klima- og miljøhensyn ind i den kirkelige hverdag. Det betyder bl.a. at der arbejdes bevidst med at nedsætte forbrug af el og varme.

De kan…

Kirker kan spare millioner

Der er penge at spare på varmeregningen i kirkerne, og i Bogense Provsti griber provstiudvalget nu til handling. Alle provstiets kirker og præstegårde har fået et energitjek, og i nogle af kirkerne kan man spare helt op til 25.000 kroner blot ved at sænke grundvarmen eller slukke for den. I andre kirker er der tusindvis af kroner at spare ved at vente med at varme kirken op til natten mellem lørdag og søndag i stedet for at starte fredag ved middagstid. Provst Keld B. Hansen fortæller, at Vigerslev Kirke som den første går i gang med at projektere nyt varmeanlæg. Udgiften er skønnet til 600.000 kr. og besparelsen er skønnet til 95.000 om året – det giver en tilbagebetalingstid på under 7 år. Læs provstens artikel om besparelse på opvarmning - klik her http://www.fyensstift.dk/ - Seneste nyt

Hvor mange penge bruger de i kirken?

Hvor mange penge bruger de i kirken? Det har aldrig været hemmeligt, hvor mange penge menighedsrådene brugte. Kirkernes regnskab har altid været offentligt tilgængeligt. Menighedsrådene fremlægger regnskaberne på et offentligt møde. Og man kan få kirkens regnskab til gennemsyn, hvis man gerne vil vide, hvor mange penge menighedsrådet bruger. Men nu er det blevet meget lettere. Kun et par klik væk på internet kan enhver gøre sig bekendt med kirkens økonomi. Regnskaberne ligger offentlig tilgængelige på sogn.dk. Her kan man se, hvor mange penge den lokale kirke bruger på kirkebygninger, lønninger, konfirmandundervisning, diakonal virksomhed (socialt arbejde) og kirkekor. Man kan også se statistik for økonomien i folkekirken. Så nu er det til at få et bedre overblik over folkekirkens lokale og samlede økonomi. Sådan finder du din egen kirkes regnskab Find din kirke via søgefunktionen på sogn.dk. Du kan downloade kirkens regnskab ved at klikke på menupunktet ”Re…

Staten tjener på folkekirken

Folkekirken yder meget til staten Tidligere overvismand og professor Niels Kærgårds skriver i bogen "Folkekirken styring ved et vendepunkt", at den danske stat faktisk har "et overskud i størrelsesordenen en milliarder kroner om året" på det, han kalder 'direkte transaktioner' med folkekirken. Kirken sørger for driften af kirkegårdene , sørger for størstedelen af personregistreringen. Og folkekirken vedligeholder de mange middelalderkirker, der er fælles kulturarv. Til gengæld sørger staten så for at opkræve kirkeskatten fra de cirka 80 procent af danskerne, der er folkekirkemedlemmer, ligesom den betaler en betydelig del af præste- og bispelønninger samt pensioner. Kirken står fadder til velfærdsstaten I et interview i Berlingske fortæller Kærgård, at folkekirken desuden bidrager med en lang række væsentlige opgaver, fra kirkernes sociale arbejde til præstens samtaler med svage og enlige, som det er mere vanskeligt direkte at måle værdien af. Ifølge Kærgård skylder danske…