Blogs

I min tid som sognepræst i Gellerup havde jeg ofte hjemmealtergang. Det var syge, svage og ældre mennesker, som havde vanskeligt ved at komme i kirke, og som ønskede at få besøg og komme til alters. Her indførte jeg tidligt en tradition, som betød, at jeg sjældent tog alene afsted til disse besøg. Jeg havde nemlig en aftale med en kvinde fra menigheden, som så det som en kær opgave at tage med og deltage i disse små altergangsgudstjenester. Det var naturligvis på betingelse af at den, som ønskede at komme til alters, var indforstået med at vi mødte to frem til denne højtidelige stund. Opgaverne mellem mig og hjælperen var klart fordelt: Jeg medbragte brød og vin, og hjemmeberettelsessæt, og hun kom som oftest med kage, friskbagte boller og kaffe, dug og friske blomster og evt. også nogle brugte ugeblade til vedkommende. Det var hver gang en festlig og glædelig begivenhed – og dejligt at være tre om salmesangen.

Jeg har tænkt på, om ikke man kunne gøre noget til …