Arbejdsmiljø Arkiv - Kirkepartner viser vej

Skimmelsvamp i præstegård

Skimmelsvamp i præstegård - gode råd

Skimmelsvamp i præstegård er desværre blevet et hyppigt problem. Mange menighedsråd får til opgave at undersøge det og finde en løsning på problemet.

Aviserne fortæller ofte om skimmelsvamp i præstegårde. Her er et udpluk fra 2019 :

Kerteminde Præstegård har stået tom siden oktober. Den skal bygges om og rengøres for skimmelsvampe...Den gamle præstegård i Flødstrup er hårdt angrebet af skimmelsvamp. Renoveringen bliver dyrere end ventet, og menighedsrådet undersøger ...Præstegården i Bjolderup er så hårdt angrebet af skimmelsvamp, at menighedsrådet ønsker den revet ned. Er der skimmelsvamp i præstegården?

For at undersøge om der er skimmelsvamp kan man kontakte Teknologisk Institut www.teknologisk.dk

Tegn på skimmelsvamp

Symptomer på skimmelsvamp

Se alle virksomheder der kan hjælpe ved skimmelsvamp

V…

Chat med en præst

Chat med en præst Nu kan unge og ensomme mænd chatte med en præst. Det er anonymt og man kan chatte med både mobil og computer. Det er en ny mulighed for sjælesorg. Så behøver man ikke gå hen i kirken til skriftestolen eller besøge præstegården eller ringe op til Sankt Nikolajtjenesten. Chat med Kirkepartner ”Sjælesorg på Nettet” blev lanceret af Københavns biskop Peter den 1. februar i Københavns Domkirke. Fra 1. februar tilbyder en række præster fortrolige samtaler via nettet. Kirken skal møde danskerne dér, hvor de er, fortæller projektleder og præst Pernille Hornum. - Nyheder Fra den 1. februar vil fem præster yde sjælesorg til danskerne via chat på nettet. For kirken skal møde folk dér, hvor de er, fortæller projektleder og præst Pernille Hornum. Tilbuddet sjælesorg.nu er til alle, der har brug for at dele små og store sorger og glæder med en præst. Aalborg Stift Nu tilbyder præster omsorg for sjælen online Da Hat…

Ny “Personalevejledning for menighedsråd”

Hvordan er det nu lige det er med varsler for placering af sommerferie, forskellen på ramme- og rådighedstid og de gode huskeråd, når vi skal bruge en ny medarbejder? - Nyheder

Kirkegård elektriske maskiner giver stilhed

Kirkegård elektriske maskiner giver stilhed Kirkegården har stilhed og ingen generende røg og os. Det skyldes elektriske maskiner med batteridrift. Støj, usunde vibrationer og benzin-os er nogle af de ting der kendetegner graverens mest brugte redskaber. En ny udvikling, grundet den fremstormende teknologi, er batterimaskinernes indtog på de danske kirkegårde. Tidligere var det ”lavprismærkerne”, som var mest repræsenteret blandt batterimaskinerne. Nu er de professionelle producenter endelig kommet med holdbare og velfungerende løsninger. Senest er den anerkendte motorproducent Honda kommet med deres serie af batterimaskiner. Batteriteknologien er i en rivende udvikling og har nu nået et niveau hvor batterilevetider, opladningstider og ydelsen er kommet på niveau med de små benzinmotorer. Hondas nye batteriserie er blandt markedets kraftigste med motorer og batterier på hele 56 volt. Høj varme og fugt forkorter levetiden for elektronik, og derfor er batterierne konstrueret m…

Menighedsrådsvalg og arbejdsmiljø

[author] [author_image timthumb='on']https://kirkepartner.dk/wp-content/uploads/2016/06/IMG_6376-1-e1507274891485.jpg[/author_image] [author_info]Kathrine Arenstorff , Miljøhuset[/author_info] [/author] Menighedsrådsvalg og arbejdsmiljø Gæsteblog af Kathrine Arenstorff Snart er der valg til menighedsråd. Det er ikke uden en del bekymring nogle steder. Det er et vilkår for de ansatte i folkekirken, at de hvert fjerde år får ny arbejdsgivergruppe med nye ideer, ønsker og krav. Som bekendt er menighedsrådet er frivillige. De ønsker at indgå i menighedsarbejdet og samtidig bliver de også arbejdsgivere for de ansatte ved kirken. Mange nyvalgte går tilsyneladende ind i arbejdet med helt andre forestillinger end det, som realiteterne indebærer. Der bliver masser af arbejde, og det er bare at komme godt i gang. En god overlevering af vedtagne og gældende aftaler kan give en bedre og lettere start. Det sikrer også kontinuitet. Arbejdsmiljøloven og menighedsrådets ansvar Som arbejdsg…

Værdig indgang til kirken – tilgængelighed for alle

Værdig indgang til kirken - tilgængelighed for alle Som menighedsrådsmedlem tænker du måske, at det ikke kan lade sig gøre, og vi skal ikke have noget der skæmmer bygningen. Mange eksempler på skrammelløsninger har gjort, at man undviger at opstille løse ramper og lifte. Men nu er der eksempler på gode løsninger. Man kan se det i Notre Dame kirken og man kan se det i Sverige. I Sverige har man den holdning, at alle skal ret til at anvende samme indgang. Det skal ikke længere være sådan at nogle mennesker sluses ind af bagdøren på en uværdig måde, bare fordi de er gangbesværede. Derfor valgte man en målsætning med ordlyden: værdig entre. Det blev til et større projekt, hvor man rundt om i landet åbnede kirker og andre bygninger i den fælles kulturarv for alle. Diskret lift i granittrappen Svenskerne har f.eks. integreret en diskret løfteplatform i en stor granittrappe ved hovedindgangen til Folkoperan opført i 1928. Trappen kan bruges af gående, og man ser ikke liften. Men v…

Kirkegård arbejdsmiljø

Kirkegård arbejdsmiljø Kirkegård arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøvejviser og artikler om arbejde på kirkegårde Arbejdsmiljøvejviser nr. 22 2009 - elektronisk version Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner: Klipning af hække og anden vedligeholdelse af kirkegårde Ringning og kimning Gravning af grave Pudsning af vinduer og anden rengøring Kontorarbejde Håndtering af kister mv. Flytning af afdøde, iklædning af afdøde samt ilægning i kiste Kontakt til pårørende, myndigheder og andre. Kirkeministeriets vejledning Har kirkegården en fremtid - har fremtiden en kirkegård?

Introkursus for nyansatte i folkekirken

Introduktionskursus for nyansatte Den danske folkekirke er et særligt sted, der danner rammen om både kirkelige handlinger, kulturliv og frivilligt arbejde. Samtidig er folkekirken også en professionel arbejdsplads for tusindevis af ansatte inden for mange faggrupper. Kurset er obligatorisk for alle, der har fået deres første stilling i folkekirken med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og som er ansat det seneste år forud for kurset. Der vil blive udstedt et deltagerbevis. I første kvartal 2016 udbydes følgende kursus i Århus stift : Den 20. januar 2016 i Støvring sognegård Indhold Kurset vil byde på en gennemgang af Folkekirkens historie Folkekirkens organisation og økonomi Folkekirken som arbejdsplads Folkekirkens gudstjenester og kirkelige handlinger Folkekirken lokalt og regionalt Kurserne er udviklet af en arbejdsgruppe af de faglige organisationer og Kirkeministeriet.

Personale

Personale i kirken

Kirkeministeriet har på denne hjemmeside Folkekirkens Personal samlet de vigtig information om løn, ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelse på denne side.

Informationerne kommer bl.a. fra de tidligere udgaver af www.kirkeuddannelse.dk og www.folkekirkenspersonale.dk .

Fra siden er der i øvrigt let adgang til ministeriets andre sider: altomkirkegaarde.dk og tilgaengelighed.km.dk .

Folkekirkenspersonale.dk er rettet mod både arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden, d.v.s. mod både ansatte, faglige organisationer, menighedsråd, kontaktpersoner og stifter.

På hjemmesiden kan man også læse om Løn og ansættelse Arbejdsmiljø Uddannelse

Læs også:

Menighedsråd og medarbejdere Personaleledelse Forsikring Ny Personalevejledning for menighedsråd

Kistebæring – hvem har ansvaret?

Kistebæring - Hvem skal flytte 125 kilo tung kiste? Kistebæring handler om at forberede en sikker arbejdsgang. Det er smertefuldt for den enkelte at ødelægge sin ryg, knæ eller hofter, og det koster vores samfund milliarder hvert år i sygedagpenge på grund af forkert udførte løft. Kathrine Arenstorff fra Miljøhuset skriver om at anvende en katafalk. Miljøhuset arbejder for det sikre og sunde arbejdsmiljø. Når vi ser på ergonomi, så er det vigtigt at undgå unødig fysisk belastning. Det er både ulovligt og meget risikofyldt at håndtere en kiste manuelt. Håndtering af katafalk I folkekirken bliver kister almindeligvis bragt til kirken af bedemanden. Bedemanden må sikre sit eget arbejdsmiljø efter præcis de samme regler og have udstyr til at håndtere opgaven. Hvis kisten ikke skal direkte i kirken, sættes den ofte i kapellet af bedemanden. Før begravelsen bliver kisten kørt ind i kirken af kirketjeneren. Kirketjeneren må ikke bære kisten. Kisten skal nemt kunne trække…