STRESS – et spadestik dybere om stress og ledelsens ansvar
Stress – et spadestik dybere om stress og ledelsens ansvar
Af Poul Langagergaard, ledelsesrådgiver og partner, Evovia
I den seneste blog så vi overordnet på stress, hvad det er og ikke er, hvordan det opstår og tackles, og hvad den enkelte selv kan gøre samt ledelsens ansvar. Her går vi et spadestik dybere og ser nærmere på de psykiske og fysiologiske mekanismer bag stress, og hvordan forståelsen af kroppens stresshormoner kan hjælpe os med at forebygge stress i tide.
Det fantastisk positive ved nogle stresshormoner
De fleste stresshormoner er kendetegnet ved, at de kan have en positiv virkning – men i overdosis en ekstrem negativ virkning, som i yderste konsekvens kan være farlig, ja livstruende.
Lad os tage et eksempel: Stresshormonet Cortisol. Og her ser vi, hvor genialt den menneskelige hjerne er skabt!

Vi skal her kun fokusere på ”Hypothalamus” og ”Hypofysen”:
Så snart du rammes af en faretruende oplevelse, fx en stor hund eller en farlig situation i trafikken, så opfanger Hypotha-lamus din følelsesmæssige tilstand og sætter gang i produktion af et hormon, CRF, som føres med blodet til Hypofysen, som straks forøger produktionen af hormonet ACTH, som igen forøger produktionen af Cortisol. Og dette kan ske på et splitsekund.
Og hvad er det så Cortisol betyder for dig?
- Cortisol – sørger bl.a. for at vi falder i søvn om aftenen – og vågner om morgenen
- Om aftenen falder niveauet af cortisol i hjernen
- Fra omkring 4-tiden om morgenen begynder det igen at stige… Falder lidt ved frokosttid. Op igen efter frokost.

- Falder så lidt igen ved 15-tiden (hvor mange henter en kop kaffe, eller får lyst til lidt chokolade), stiger så lidt igen ved aftensmad og falder så omkring TV-nyhederne!
Cortisol kan også blive ekstremt farlig for dig – bemærk skiftet her:
- Produceres hvis man er bange eller føler afmagt
- Medvirker også til en vis lægedom ved sår o.l.,
- men i overdosis kan det virke modsat
- Ved forstyrret døgnrytme, manglende søvn – ligger cortisol-niveauet højt gennem længere tid: Og det er usundt og på sigt farligt!
- Så begynder Cortisol at nedbryde hjernecellerne i den del af hjernen, som er tilknyttet følelses- og hukommelses-centret. Og det kan være en skrue uden ende…
Lad os se på de tre andre af de mest kendte stresshormoner
Der findes rigtig mange forskellige stresshormoner med meget forskellig virkning og betydning. Lad os her indkredse det til de fire mest kendte og vigtige, hvor Cortiosol er beskrevet ovenfor:
- Adrenalin
- Endorfin
- Oxytocin
Adrenalin:
- Frigives ved akutte kriser: Kamp, flugt
- Adrenalin sætter kroppen på full power
- Adrenalin kan få hjerte, hjerne og muskler til at præstere det ekstremt optimale (positivt ved sport eller behov for stærk koncentration og præstation i kortere tid)
- Det kan virke lidt på samme måde som amfetamin – i form af ferietabletter, som gør at mennesker under hårdt pres i ferier kan holde energien… Men pas på risikoen for bagslag!
- Adrenalin – kan dog også forstærke vrede og irritation.
Endorfin:
- Er en af årsagerne til medarbejderes og lederes kollaps (NB!)
- Endorfin er stærkt vanedannende, og det ”bedøver” kroppen, så man ikke mærker smerte
- Frigives bl.a. ved latter, fest og farver… Har man det sjovt på arbejdet, så kan man køre på længere og hårdere… Men pas på: I sådan en kontekst kan det komme til at virke som narko!
- Endorfin kan være rigtig farlig, fordi man ved ekstreme arbejdsbyrder over lang tid slet ikke mærker kroppens advarselssignaler
- Endorfin – går i gang, når man med viljens magt beordrer sin krop til at holde sig i gang (som at møde og overvinde ”muren” for en maratonløber)
- Det er endorfin, der kan bidrage til at udvikle arbejdsnarkomaner.
Oxytocin:
- Det absolut bedste stresshormon – som kan sikre stor indsats og effektivt arbejde
- Oxytocin – frigives ved opgaver, man virkelig har DYB tilfredsstillelse ved at løse og kan følge helt til dørs med glæde… Man får ekstra energi ved sådanne!
- Oxytocin er virkelig et ”Rolls Royce-hormon”:
- Det er det samme hormon, der frigives ved veer, orgasme, amning, eller ved dyb, varm og trofast menneskelig relation med andre – og ægte kærlighed til sin elskede (i modsætning til den første flagrende og stormfulde endorfin-forelskelse, som måske kan være mere i ”familie” med et øjebliks sindsyge snarere end ægte kærlighed!)
- Oxytocin gør, at man reelt er afslappet midt i en stor og effektiv arbejdssituation
(i modsætning til endorfin, som kun skal holde den kørende i højeste gear!)
- Endorfin: Tju-bang-hormon, kører i overgear
- Oxytocin: Langsigtet tilfredsstillende, kan glæde sig også over andres resultater og succes.
Lad os kort samle op og se de 4 stresshormoner i en sammenstilling:

Det er meget tankevækkende, når man ser dem sammenstillet, hvor de ægte gode veje ligger i et alm. menneskeliv – men også i et ganske almindeligt arbejdsliv
Vi skal naturligvis sigte efter maksimal Oxytocin i alle arbejdssituationer og relationer.
Hvem har ansvaret – den enkelte eller ledelsen?
Det er et både/og. På en arbejdsplads har den enkelte selv ansvar for at sige til og fra. Men de enkelte kolleger i teamet har også et ansvar for at ”passe på hinanden” og reagere, hvis man ser en kollega, som har en atypisk reaktion og adfærd i en periode. Det kan fx være sådanne:
| Fysiske | Psykiske | Adfærdsmæssige |
| Hovedpine | Ulyst | Søvnløshed |
| Hjertebanken | Træthed | Lav selvfølelse |
| Rysten på hænderne | Indre uro | Hyperventilation |
| Svimmelhed | Hukommelsesbesvær | Følelseskulde |
| Tics (ufrivillige bevægelser) | Koncentrationsbesvær | Indesluttethed |
| Mavesmerter | Rastløshed | Vrede |
| Hyppig vandladning | Irritabilitet | Aggresivitet |
| Diarre | Angst | Nedsat præstationsevne |
| Nedsat potens | Nedsat humør | Ubeslutsomhed |
| Hyppige infektioner | Udmattelse | Øget brug af stimulanser |
| Forværring af kronisk sygdom | Depression | Appetitløshed |
| Sygefravær |
Skal jeg være min brors vogter?
Både ja og nej. Naturligvis skal vi ikke lege ”politi” over for hinanden, men i et sundt arbejdsteam føler man et ansvar for at passe på sig selv og hinanden – og har omsorg for, at alle trives og har det godt. Det er et fælles ansvar.
Et klip fra den virkelige verden
Gennem et år gennemførte jeg heldagskurser for flere end 325 ledere fra kommuner, hospitaler og private virksomheder. Jeg bad dem alle aflevere en lille forberedelsesopgave, hvor de skulle tage overlæge Bo Netterstrøms enkle stresstest og sende mig resultatet – og de skulle skrive til mig forlods, hvad der især stresser dem som mellemledere. Den sidste del af alle svarene var et kort sammendrag af alle svarene sådan:
| Der er for lidt tid til at løse de opgaver, der skal løses | Problemer på hjemmefronten, privat |
| Alt det man ikke når, både privat og på arbejde | Har svært ved at sige fra, usikker på min rolle |
| At man ikke føler, at man slår til og er god nok | For mange nye opgaver – oven i alle de gamle |
| Manglende sparring og usikkerhed på trufne beslutninger | Mødeaktivitet… At være bagefter med arbejdet |
| At jeg ikke har overblikket. Ikke kan få sat opgaverne i system | Manglende og/eller stresset ledelse |
| Mangler arbejdsro | Aldrig tilfredse chefer altid nye krav – som fører til: “brokkeri”. |
Og efterhånden som flere og flere kom til, viste jeg dem deres anonyme grafiske oversigt over stressniveauet blandt deltagerne – kommentarerne til højre er Bo Netterstrøms anbefalinger:

Ledelsens ansvar kort
Det er ganske klart, at der også ligger et stort ansvar på ledelsen for at sikre et godt arbejdsmiljø på en dynamisk arbejdsplads med højt konkurrencemæssigt tempo – uden stress.
Er det muligt at skabe en sådan arbejdsplads? Svaret er JA!
Men det er ikke muligt uden dialog med og inddragelse af medarbejdere på mange niveauer. Og igen og igen.
Gennem de senere år er menings-perspektivet kommet i højsædet – gennem forskning og praksis. Medarbejderne må se meningen med deres arbejde, og i samme grad det lykkes lederen at formidle dette gennem inddragelse og accept, i samme grad lykkes virksomheden på højt niveau.
Professor Jan Tønnesvang fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet taler om 4 vigtige dimensioner i det gode arbejdsliv: Mestring, Mening, Samhørighed og Autonomi.
Det indebærer også rolleafklaring på alle niveauer, sikring af psykologisk tryghed og godt miljø i alle teams, åbent og sagligt feedback og en god tone på arbejdspladsen.
Udviklingsmuligheder er også vigtigt. Det hænger sammen med hvor virksomheden skal være om 3-5 år i en dynamisk verden. Det kræver forståelse for læring på mange niveauer, så alle kan føle sig trygge. Og det fører over i forudsigelighed – så langt dette er muligt, så ingen bliver taget på venstrebenet. Trygheden kommer af god kommunikation i dagligdagen.
Med dette ønskes alle ledere og medarbejdere et godt og konstruktivt samspil for sammen at skabe et godt arbejdsmiljø på en dynamisk arbejdsplads med højt konkurrencemæssigt tempo – uden stress.
Det skylder vi også vores gode folkekirke!
GOOD LUCK!
NB. Hvis du ønsker at få tilsendt overlæge Bo Netterstrøms stresstest – så skriv til: poul@evovia.com
Bedste hilsner



3 tænkte på "STRESS – et spadestik dybere om stress og ledelsens ansvar"
Kommentarer er lukket.