STRESS – menneskets overlevelse eller nedtur?
Af Poul Langagergaard, ledelsesrådgiver og partner, Evovia.com
Gennem mange år har man sagt, at stress er blevet en folkesygdom. Andre har sagt, at stress er et modefænomen. Og atter andre, at stress er et statussymbol.
Virkeligheden ligger et helt andet sted.
Stress – at man i en krisesituation med adrenalinpumpen kan gøre det helt umulige – har ofte været menneskets overlevelse. Men hvis stress-pumpen går i baglås eller bider sig fast, kan det blive menneskets store nedtur, en sygdom som i bedste fald ikke så let går væk igen, og i værste fald invaliderer eller dræber.
Hvad er stress – ikke?
Det er ikke i sig selv stress – bare at have travlt, at komme for sent til toget, eller at hente børn 5 minutter efter lukketid i daginstitutionen. Det er dårlig planlægning. Det er ikke i sig selv arbejds-mængden, der kan give stress. Men de vilkår der er omkring arbejdet og hos medarbejderen.
Hvad er stress – så?
Vi er nødt til at skelne mellem den positive side af stress – og den negative side.
Den positive side af stress handler om det, som til dato har sikret menneskehedens overlevelse, at man kunne gennemleve selv ret dramatiske situationer og overleve. Og det gælder ikke kun menneskeheden – men også dyreverdenen. Det klassiske eksempel her er: Læg en lille frø i en gryde vand og varm den op til kogepunktet. Så ligger der en død frø i gryden. Tag derefter en frø og smid den i en gryde kogende vand. Så tager frøen et kæmpe spring op og overlever. Det er et eksempel på den positive stress.
Den anden vinkel. Se figuren nedenfor om FLOW: På en arbejdsplads oplever medarbejdere, at de kastes ud i kendte og ukendte opgaver. Og det elsker mange medarbejdere – hvis de er klædt på til det! Altså: hvis de har kompetencerne. Men er de ikke klædt godt på til sådanne opgaver, altså ”lav” på kompetencerne her, så rammes de af utryghed og angst. Og det er ofte det, man kan kalde ”stress-hammeren”! Og her har lederen et hovedansvar. Mere herom lidt senere!
Men på samme arbejdsplads kan man også opleve medarbejdere, som har masser af kompetencer, men som oplever, at de aldrig bliver tilstrækkeligt udfordret, bliver kun sat til trivialopgaver, og dagene bliver lange og kedelige, altså ”lav” på udfordringer. Og så rammer den selv samme ”stress-hammer” medarbejderen. Også her har lederen et hovedansvar. Mere herom lidt senere!
Man kan således sige, som forskeren Mihaily Csikszentmihalyi, at den potentielt farlige stress er, når man ikke er i FLOW i sit arbejdsliv, sin arbejdssituation. Altså når man er ude af balance mellem at være kompetent til sit arbejde. Og at blive tilstrækkeligt udfordret i sit arbejde. Så er risikoen for at rammes af stress overhængende.
Lederens ansvar for at håndtere stress
Jeg har lovet at vende tilbage til lederens ansvar for det stressniveau, som medarbejderen oplever – uanset om det er i kirken eller på kirkegården. Lederen kan være den personaleansvarlige fra Menighedsrådet, eller en ansat daglig leder eller en administrationschef, som man måske har i større enheder af kirker.
Lad os lige fastholde figuren ovenfor fra Mihaily Csikszentmihalyi. Lederens ansvar kan formuleres kort: at den enkelte medarbejder er i FLOW, arbejdsmæssigt flow mellem de rette kompetencer – og de rette udfordringer. Kommer de to i ubalance – enten for meget eller for lidt – så er risikoen for den negative stress.
Hvordan sikrer lederen så, at den enkelte medarbejder i kirken er i FLOW, den ressourcefulde tilstand? Vi skal igen se figuren og holde fokus på det midterste område, hvor man er i flow. Dette område afgrænses af to membraner, som jeg har skrevet dette om: Disse to membraner er individuelle – og skal håndteres forskelligt.
Hvis du vil behandle ens, så skal du behandle forskelligt
Det betyder, at ikke to medarbejdere er 100% ens her. Så vil du som leder behandle kirkens medarbejdere ”ensartet”, så er du nødt til at behandle dem ”forskelligt”, individuelt. Du kan have to organister, som er vidt forskellige på dette område. Hvis du kaster den ene organist ud på dybt vand i ukendt område, så vil det straks gå i maven på organisten – og blive en stressfaktor. Mens den anden organist vil se sig udfordret langt ud over sin komfortzone, men bliver høj af at prøve det og tænker om dig, at du som leder stoler på mig og mine evner til at improvisere i ukendt terræn. Wauww. Men husk, at du som personaleleder ikke har at gøre med plasticdimser – men med mennesker af kød og blod. Og det er alvor for dem – og for dig som leder!
Skal man som leder agere professionelt her, så kræver det indgående kendskab til hinanden. Så de løbende dialoger leder og medarbejder kommer her i den grad til at blive en afgørende succesfaktor.
Bo Netterstrøm har i sin arbejdsmarkedsforskning arbejdet med stress og stresshåndtering i masser af år, imponerende foregangsperson her. Han opsummerer noget af den ubalance, som kan skabe stress mellem ”Kravene” – og ”Ressourcerne”. Samme tankegods som hos Csikszentmihalyi, men Netterstrøm breder det lidt mere ud:
Den ene side af vippen er kravene – både de ydre krav og de indre krav. Den anden side er ressourcerne, som også både kan være de ydre ressourcer og de indre ressourcer.
Begge sider er lederens ansvar at få afklaret for den enkelte medarbejder i kirken, så medarbejderen kan få lov at opleve den glæde og tilfredsstillelse at være i FLOW!
Psykologiske karakteristika for stress –
balancen krav/kontrol og kombinationen
Vi skal her se på en spændende figur om de psykologiske karakteristika for stress:
Det hele er spændt ud mellem på den ene side lyst – ulyst, og på den anden side: anspændthed – afslappethed.
Mellem Lyst og Anspændthed – ser vi GLÆDE!
Mellem Anspændthed og Ulyst: Stress.
Mellem Ulyst og Afslappethed: Afslappethed.
Og mellem Afslappethed og Lyst: Hvile.
Forholdet mellem krav – og kontrol (= medarbejders egen indflydelse på arbejdet)
I et forskningsprojekt mellem forskere i USA og Sverige har man meget illustrativt sat tingene op på denne måde.
Den ene dimension: Kravene – enten høje eller lave
Den anden dimension: Kontrol – høj grad eller lav grad.
Der kommer så denne spændende figur ud af det: Øverst til højre – stress/belastning. Øverst til venstre: Aktivitet.
Lad os så prøve at kombinere de to figurer til én her:
Hvis vi meget enkelt skal kombinere de to figurer, så ser det sådan ud:
- Glæde – det vil sige top-aktivitet
- Stress/belastning – den negative side, belastning
- Passivitet – monotoni op mod ulyst
- Afslapning – mellem lyst og afslappethed.
Enhver medarbejder i kirken – og enhver leder/personaleansvarlig må spejle sig i dette og tage sine forholdsregler, som i første række handler om den dybe og fortrolige dialog mellem den enkelte medarbejder og dennes leder. Disse dialoger skal sættes i højsædet som fundament for en fremtidig handling.
GOOD LUCK!
Bedste hilsner
Poul L.
