Landsbykirke reformation. Af Viggo Mortensen
Landsbykirke reformation. Landsbykirken som et aktiv. Jamen, er den da det? Er den ikke snarere en klods om benet, der dræner ressourcerne i en ellers veltrimmet centralstyret kirkeorganisation?
De 100 mennesker, der var samlet på Brogården i Middelfart d. 31. maj 2016 var for det meste ikke i tvivl. At de var mødt op til Kirkefondets konference viste i hvert fald, at de var interesseret og villige til at arbejde for sagen.
Om den dobbelte udfordring for kirken på landet
Og der er nok at gøre. Kirken på landet er konfronteret med en dobbelt udfordring.
- Dels er der den grasserende centraliseringsbølge, der har ført til funktionstømning af landet og dermed fraflytning.
- Dels ændrer det religiøse landskab sig dramatisk i disse år, hvilket fører til spændinger i kulturen. Og kulturens spændinger viser sig altid stærkest i 7. kartoffelrække.
Det handler om bygningerne, vores ufattelige skat af middelalder kirker, der ligger ud over landet spredt. En umistelig del af kulturarven, som vore forfædre har overladt i vor varetægt. De skulle jo også gerne være her og være intakte om 100 år.
Kulturarv er det ikke bare noget gammelt billigt skidt? Nej. Realdania har gennemført en undersøgelse og analyse, der påviser, at kulturarven er penge værd – i det lange løb. Men på den korte bane koster det at vedligeholde den. Derfor skal den bruges og bringes i spil på nye måder.
Dygtige folk har arbejdet konkret med problemstillingen, og det viser sig, at der mange steder er en stor vilje til at tage ejerskab og arbejde for at skabe mere liv i og omkring kirken.
Måske skal der nye funktioner ind i kirkerne; det indebærer undertiden bygningsmæssige ændringer.
Landsbykirke reformation: Ud med bænkene
I disse år lyder råbet: ”Ud med bænkene”. Bænkene har jo ikke været der altid. De kom ind med reformationen. Nu skulle menigheden ikke opsøge helgenaltre for at ofre; nej, nu skulle de sidde pænt på bænkene og blive talt til af den ophøjede forkynder.
Hvad siger det om vores tid, at slagordet nu lyder: Ud med bænkene? Ja, det signalerer nok, at vi ikke er tilfreds med blot at sidde stille og lytte. Vi vil inddrages; vi vil bevæges. I 2017 fejrer vi 500 året for reformationen. Måske er 500 år nok?
Den måde, hvorpå vi indretter vore hjem, siger noget om vores livsstil og kultur; den måde, hvorpå vi indretter vore kirker, siger noget om vores teologi og kirkeforståelse.
Præsten skal ned fra prædikestolen, ud blandt folket, for kirken er mere et samlingssted end et helligsted.
Det er i det lys, at kirkebygningen må genovervejes. Den er et brugsrum, og måske er det tiden til at være mindre restriktiv med henblik på, hvad man byder inden for i kirken. Nu er der faktisk med en ny vejledning åbnet for, at man med biskoppens tilladelse kan afprøve nyt og invitere andre aktiviteter ind. Initiativet ligger lokalt. Lad de tusind blomster blomstre.
Læs om liv i landsbykirker på folkekirken.dk
Kirken på landet
Kirkefondet har udgivet et tema blad om Kirken på landet.
Det handler også om landsbykirke reformation.
Af indholdet kan nævnes:
En ny rolle for kirken på landet?
af Henrik Bundgaard Nielsen
Skal vi nedlægge eller omstrukturere?
af Sophie Nordentoft
Er landsbykirkerne som hellige køer?
af Henrik Bundgaard Nielsen
Landsbyerne er Danmarks DNA
af Vita Andreasen
10 gode råd til landsbyens/landsbykirkens overlevelse
af Vita Andreasen
5