Når en engel går gennem rummet
2. okt.
Skrevet af Svend Løbner
Konfliktmægling lykkes, når parterne føler sig hørt og forstået. Selv om man ikke er enig, kan man godt prøve at sætte sig i den andens sted, mener konfliktmægler Signe Saxe Jessen.
”Åh, det var dejligt at få det sagt! Og en lettelse at han tog imod det på den måde!”
En engel går gennem rummet, når familiemægling endelig lykkes efter flere timers samtale, hvor bølgerne indimellem går højt, inden situationen lander på et acceptabelt niveau for begge parter.
Vi er til foredrag med Signe Saxe Jessen, der både er mediator, kognitiv coach og mindfulnesstræner. På Brogaarden i Middelfart sidder undertegnede sammen med en halv snes kirkekonsulenter for at få fif til rådgivning af Folkekirkens nye menighedsråd. Nye menighedsrådsmedlemmer blev valgt ind den 17. september og skal lære at samarbejde, når de tiltræder første søndag i advent.
Som så mange andre samfundsinstitutioner består kirker af relationer mellem mennesker. Og hvor der er mennesker, opstår mulighed for konflikt. Det gælder ikke mindst i parforhold og andre familierelationer. Derfor kan viden om konfliktmægling overføres til konflikter i bestyrelser, teams og ja, menighedsråd.
Vigtigt at føle sig hørt og forstået
– Målet er tryghedsskabende lethed omkring konflikter, indleder Signe Saxe Jessen. – Det kan gå grueligt galt, når der opstår konflikt i familien; derfor skal der handles hurtigt. Der er meget på spil. Det kan gå godt eller skidt; enten fjerner eller nærmer man sig den anden.
Men med en tre timers ”metode” er familiekonflikten godt på vej mod en løsning, lover Signe Saxe Jessen
– Konfliktmægleren må holde fokus på at møde behov hos alle parter. Metoden er at finde ud af, hvilke behov, der er blevet bagatelliseret, ignoreret eller tromlet hen over. Helt grundlæggende handler det om, at den enkelte føler sig hørt, forstået, respekteret og taget alvorligt. Det er faktisk 90 procent af konfliktmæglingen.
Uden det bliver standpunkterne låst fast fortsætter hun. Så spørgsmålet er: er relationen låst eller bliver den løst?
Hvor er konfliktens tyngdepunkt?
– Når partnerne er henholdsvis konfliktsky og konfliktsøgende bliver relationen nemt låst i bestemte mønstre. Det duer ikke at undvige konflikter; ej heller at fremkalde dem. Begge parter er nødt til at lukke op og være åbne over for den anden. Fortælle, hvilke værdier, der ligger til grund for ønsker og behov. Og tage modparten alvorligt.
Det er her konfliktmægleren kommer ind og faciliterer den gode, styrede samtale. Kortlægge konfliktens struktur, de uskrevne regler, rollefordelingen og hvem af partnerne, der tager styringen i hvilke situationer.
Hvor er konfliktens tyngdepunkt? Det handler ofte om ressourcer og fordeling af ansvar. Hvem gør hvad, og hvor føler den ene at den anden svigter? Hvilke interesser er på spil? Hvilke idéer og moralske overbevisninger bliver krænket? Hvad er det egentlig, den enkelte ønsker?
Det er typisk fred, kærlighed og trivsel.
Vigtigt at skelne mellem person og handling
– Konflikter er som regel personlige. Den enkelte ønsker respekt for den vedkommende nu er, og tillid til, at han eller hun nok skal klare det.
Målet med konfliktmæglingen er ikke at beslutte noget, men at undersøge konfliktens struktur og sikre en dialog som fremmer forståelse på begge sider.
– Det er vigtigt at skelne mellem person og handlinger. Vi er værdifulde som mennesker, men vi lærer hele livet. Ja, vi handler forkert nogle gange, og det skal vi arbejde med. For man kan faktisk lave sine handlinger om, så de bliver til andres bedste.
– Og man kan ændre holdning, hvis man ved, at man er ok i kernen som person. Så kan man godt lave om på sin adfærd af hensyn til andre. Så i konfliktmægling kritiserer vi aldrig personen, kun handlingen.
Fra hårde til bløde følelser
Signe Saxe Jessen viser en model for konfliktmægling, der går ud på først at kortlægge fakta, for derefter at dykke ned i følelser, interesser og behov. Målet er at finde frem til fælles ønsker for familien og fokusere på dem.
Det faktuelle fylder meget i begyndelsen. ”Du gør dit og dat! Du svigter her og der!” Her er de hårde følelser i spil.
Målet er at komme ned til de bløde følelser. ”Hvad gør det ved dig, når din partner siger sådan? Hvad ønsker du inderst inde i forholdet til den anden? For hele familien?” For bagved den hårde kritik gemmer der sig som regel et håb, der ikke er opfyldt endnu, et behov, der endnu ikke er mødt.
– Jo bedre modparten er til at lytte, jo bedre bliver han eller hun lyttet til bagefter, pointerer Signe Saxe Jessen. – Målet er ikke at analysere hinanden, men blot lytte og prøve at forstå. Og når man så endelig kommer ned til de konkrete ønsker og behov, er det blot anmodninger, ikke krav. Krav duer simpelthen ikke i konfliktmægling.
Når en engel går gennem rummet
– Derimod er det vigtigt for partnerne at forstå, at jo mere du giver, jo mere får du. Når den ene tør fortælle om de behov, der ikke bliver mødt og den anden svarer: ”Jeg er ikke helt enig, men jeg kan godt se, at når du siger, at du har det sådan, så er det godt nok ikke særlig sjovt!” Så kan man næsten føle en engel gå gennem rummet.
Pludselig bryder partnerne ud i gråd. Og så kan man se, at de langsomt får det godt. Og man kan mærke en lettelse i rummet.
”Det første gang, jeg har fået sagt det. Det var dejligt, at han kunne modtage det,” siger en af partnerne.
– Sådan. Så er vi færdige der. Så er den relationelle lettelse kommet ind. Og så kan vi fokusere på den anden person i forholdet. Vi tager simpelthen én person ad gangen og lander på den måde, slutter Signe Saxe Jessen.
Læs mere på www.goderelationer.dk.