Menighedsrådsloven i 2027

opslået på ved Carsten Dybkjær
Menighedsrådsloven i 2027

Menighedsrådsloven på vej ind i en ny fase: Hvad kan vi forvente i 2027?

Da Folketinget den 18. december 2025 vedtog en omfattende reform af reglerne for folkekirkens lokale demokrati, blev det samtidig klart, at ændringerne skulle indfases over flere år. Derfor er 2027 ikke året, hvor en ny lov træder i kraft, men snarere året, hvor mange menighedsråd for alvor kommer til at arbejde efter de nye rammer. [folkekirke…ntranet.dk], [menighedsraad.dk]

Lovændringerne udspringer af den politiske aftale Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet fra maj 2025 og blev gennemført ved lov nr. 1772 af 29. december 2025 om ændring af blandt andet menighedsrådsloven, lov om folkekirkens økonomi og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. [folkekirke…ntranet.dk], [folkekirke…ntranet.dk]

Målet har været at give menighedsrådene større frihed til at organisere sig lokalt, reducere administrative byrder og styrke understøttelsen af arbejdsgiveransvaret. Hvor stor betydning reformen får i praksis, vil imidlertid sandsynligvis variere fra sogn til sogn. [folkekirke…ntranet.dk], [menighedsraad.dk]

Faktaboks: Vigtige datoer

18. december 2025
Folketinget vedtager reformen af menighedsrådsloven. [folkekirke…ntranet.dk]

29. december 2025
Lov nr. 1772 offentliggøres. [folkekirke…ntranet.dk]

1. januar 2026
Størstedelen af de første ændringer træder i kraft. [folkekirke…ntranet.dk]

November 2026
Nye regler om konstituering, organisering og obligatoriske kurser får betydning i forbindelse med den nye menighedsrådsperiode. [menighedsraad.dk]

2027
Første hele arbejdsår, hvor menighedsrådene arbejder under de nye organisatoriske rammer. [menighedsraad.dk], [lovguiden.dk]

Guide til menighedsråd

Hvad er allerede trådt i kraft?

Fra 1. januar 2026 blev en række konkrete ændringer gennemført. Blandt de mest synlige er:

For mange menighedsråd er disse ændringer allerede blevet en del af hverdagen, mens andre fortsat er i gang med at afprøve de nye muligheder.

Nye organisatoriske muligheder

En central tanke bag reformen er, at ikke alle sogne er ens. Derfor får menighedsrådene større frihed til at organisere arbejdet lokalt. Ifølge Landsforeningen af Menighedsråd indebærer reformen blandt andet nye muligheder for konstituering og lokal organisering. [menighedsraad.dk]

Lovgiver synes dermed at bevæge sig væk fra en model, hvor alle menighedsråd forventes at være indrettet på samme måde, og hen imod mere fleksible løsninger.

Fra kontaktperson til personaleansvarlig

En ændring, som de fleste menighedsråd allerede har bemærket, er navneskiftet fra kontaktperson til personaleansvarlig. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2026 og afspejler et ønske om tydeligere ledelsesansvar på arbejdspladsen. [menighedsraad.dk], [lovguiden.dk]

Bag navneskiftet ligger et generelt fokus på at styrke menighedsrådets rolle som arbejdsgiver, herunder arbejdsmiljø, personaleledelse og samarbejde mellem præster og øvrige ansatte. [folkekirke…ntranet.dk], [folkekirke…ntranet.dk]

Obligatorisk uddannelse

Et af de mere markante tiltag er indførelsen af obligatoriske kurser for:

  • Formænd
  • Kasserere
  • Personaleansvarlige

Kurserne forventes at få betydning fra den nye menighedsrådsperiode og skal styrke kompetencerne inden for ledelse, økonomi og arbejdsgiveransvar. [menighedsraad.dk], [lovguiden.dk]

Set i et længere perspektiv kan dette ses som et udtryk for, at opgaverne i menighedsrådene gennem de senere år er blevet mere komplekse.

Den digitale dagsorden fortsætter

Pandemien lærte mange kirkelige organer at arbejde digitalt, og reformen gør nu disse muligheder permanente. Online- og hybridmøder er lovfæstede, og den elektroniske beslutningsprotokol forventes gradvist at erstatte flere manuelle arbejdsgange. [menighedsraad.dk], [folkekirke…ntranet.dk]

For mindre sogne og pastorater med store geografiske afstande kan dette få praktisk betydning, men det vil formentlig være op til de enkelte råd at afgøre, hvor meget de ønsker at benytte de nye muligheder.

Lovhenvisninger

Lov nr. 1772 af 29. december 2025
Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet m.v.). [folkekirke…ntranet.dk], [folkekirke…ntranet.dk]

Vigtige følgeforskrifter med virkning fra 1. januar 2026 omfatter blandt andet:

Frihed og ansvar

Når 2027 bliver det første hele år under de nye rammer, vil fokus formentlig i høj grad være på, hvordan menighedsrådene bruger deres nye muligheder. Reformens tilhængere fremhæver øget fleksibilitet og mindre bureaukrati, mens det endnu er for tidligt at vurdere, hvordan ændringerne opleves lokalt. [folkekirke…ntranet.dk], [menighedsraad.dk]

Måske bliver reformens vigtigste konsekvens ikke de enkelte paragrafændringer, men den gradvise udvikling af en folkekirke, hvor ledelse, samarbejde og lokal organisering i højere grad kan tilpasses de forhold, der gør sig gældende i det enkelte sogn. [folkekirke…ntranet.dk], [menighedsraad.dk]

Resume – Key Takeaways

  • Menighedsrådsloven træder i kraft over flere år, med fokus på implementering i 2027.
  • Reformen sigter mod at give større frihed til menighedsråd og reducere administrative byrder.
  • Ny, obligatorisk uddannelse for ledere skal styrke kompetencerne inden for ledelse og arbejdsgiveransvar.
  • Digitale muligheder, som online- og hybridmøder, bliver nu en permanent del af menighedsrådets arbejdsgange.
  • Det første hele arbejdsår under de nye rammer i 2027 vil fokusere på, hvordan menighedsråd udnytter deres nye muligheder.