CPR læk og kirkekontoret.

CPR læk påvirker identitetskontrol på kirkekontoret. Få oplysninger om øgede krav til borgeridentifikation.

I dit sogn vil medarbejderen på kirkekontoret fremover være ekstra opmærksom, når du som borger skal identificere dig. Det vil ikke længere være nok, at du oplyser dit CPR-nummer, navn og adresse. Du vil blive bedt om yderligere oplysninger om dig selv i form af kontrolspørgsmål.

For kirkebogsføringen er et læk af CPR-numre selvfølgelig alvorligt, men det ændrer ikke i sig selv de grundlæggende opgaver med personregistrering.

De vigtigste konsekvenser ved CPR læk er:

• Øget risiko for identitetssvindel. Et CPR-nummer alene giver normalt ikke adgang til borgerens digitale tjenester, men det kan bruges sammen med andre oplysninger i forsøg på svindel. [cpr.dk], [retsinformation.dk]
• Større krav til identitetskontrol. Når borgere henvender sig om navneændring, fødsel, dåb eller andre registreringssager, er det vigtigere at sikre, at den person, der henvender sig, faktisk er den rette person. Der bør ikke træffes afgørelser alene på baggrund af oplyst CPR-nummer.
• Fokus på sikker kommunikation. CPR-numre bør ikke sendes ukrypteret via almindelig e-mail, når det kan undgås. Sikker digital post eller andre sikre kanaler bør anvendes, hvor det er relevant.
• Større opmærksomhed på databeskyttelse. Menighedsråd, kordegne og kirkekontorer skal fortsat overholde GDPR og reglerne for behandling af CPR-oplysninger. [retsinformation.dk]

Det er et vigtigt emne, som mange sogne og kirkekontorer netop nu skal forholde sig til.

CPR-læk medfører skærpede krav til identifikation af borgere

Det seneste CPR-læk har fået konsekvenser for myndigheder og andre aktører, der behandler personoplysninger. Derfor skal kirkekontorer og personregistre nu være ekstra opmærksomme, når borgere henvender sig med spørgsmål eller ønsker adgang til oplysninger.

Tidligere har det ofte været tilstrækkeligt, at en borger kunne oplyse navn, adresse og CPR-nummer. Men da disse oplysninger nu kan være kompromitterede, er der behov for en mere grundig identifikation.

Få hjælp til sikkerhed og digitalt arbejde

Hvad betyder det for kirkekontorer og personregistre?

Ved henvendelser via telefon eller almindelig e-mail skal personregisterføreren fremover foretage en yderligere kontrol af borgerens identitet.

Det kan eksempelvis ske ved at stille spørgsmål om:

• Tidligere adresser
• Fødeby eller fødested
• Dåb og konfirmation
• Andre oplysninger, som kan bekræfte borgerens identitet

Formålet er at sikre, at personoplysninger ikke udleveres til uvedkommende på baggrund af oplysninger, som kan være blevet lækket.

Fremmøde med legitimation

Hvis borgeren møder personligt op på kirkekontoret og kan fremvise gyldig billedlegitimation, er der som udgangspunkt ikke behov for yderligere kontrolspørgsmål.

Den fysiske legitimation giver den nødvendige sikkerhed for, at den person, der henvender sig, også er den rette modtager af oplysningerne.

Når identiteten ikke kan bekræftes

Hvis en borger ikke kan besvare kontrolspørgsmålene tilfredsstillende, bør vedkommende i stedet henvises til at kontakte sognet via Sikker Henvendelse på sogn.dk.

Her kan borgeren identificere sig med MitID, hvilket giver en højere grad af sikkerhed og dokumentation for identiteten.

Information til borgerne

Mange sogne vælger i øjeblikket at informere borgerne om de ændrede procedurer på deres hjemmeside eller i andre informationskanaler.

Et eksempel på en kort information kunne være:

Skærpet identifikation ved henvendelser

På grund af det seneste CPR-læk er vi ekstra opmærksomme på sikker identifikation af borgere. Det er derfor ikke længere tilstrækkeligt alene at oplyse navn, adresse og CPR-nummer ved telefoniske eller skriftlige henvendelser.

Du kan blive bedt om at besvare yderligere kontrolspørgsmål, så vi kan sikre, at personoplysninger kun udleveres til den rette person.

Hvis identiteten ikke kan bekræftes, kan du blive henvist til at kontakte os via Sikker Henvendelse med MitID.

Sikkerhed og tillid går hånd i hånd

For kirkekontorer og personregistre handler de nye procedurer ikke kun om datasikkerhed. De handler også om at bevare borgernes tillid til, at følsomme personoplysninger behandles ansvarligt og sikkert. De skærpede identifikationskrav er derfor et vigtigt værn mod misbrug af de oplysninger, som kan være blevet kompromitteret gennem CPR-lækket.

Vær opmærksom

For den daglige kirkebogsføring betyder det derfor ikke, at CPR-nummeret ophører med at være et vigtigt identifikationsmiddel. Derimod betyder det, at man i endnu højere grad skal være opmærksom på at:

1. kontrollere identiteten grundigt,
2. begrænse adgang til personoplysninger,
3. anvende sikre kommunikationskanaler,
4. være opmærksom på forsøg på social engineering og identitetssvindel.

For en kordegn vil den praktiske ændring ofte være, at et oplyst CPR-nummer ikke længere bør give samme tryghed som tidligere. CPR-nummeret skal ses som en identifikator, men ikke som tilstrækkelig dokumentation for, hvem man taler med.

CPR-nummeret er stadig et centralt identifikationsmiddel i offentlige myndigheders sagsbehandling og personregistrering. [retsinformation.dk], [cpr.dk]

Det afgørende er at skelne mellem:

• Adgang til CPR-registret (at slå oplysninger op).
• Behandling af CPR-numre, som borgeren selv oplyser, eller som I lovligt har modtaget som led i sagsbehandlingen.

Selvom adgangen til CPR-oplysninger for private og visse tredjeparter er blevet strammet, betyder det ikke, at en myndighed eller folkekirkelig enhed mister retten til at behandle CPR-numre i forbindelse med sine lovbestemte opgaver. [retsinformation.dk], [cpr.dk]

Få hjælp til sikkerhed og digitalt arbejde