Klimafolkemødet i Middelfart har været en platform for mange vigtige diskussioner om klimaet, hvor kirken også har spillet en central rolle. Biskop Peter Birk og menighedsrådsforeningens formand Anton Pihl har været fremtrædende figurer i disse dialoger, især med fokus på hvordan kirken kan bidrage til klimakampen og fremme biodiversitet. Et af de initiativer, der blev diskuteret, var omdannelsen af jord til skov, hvilket er en del af en større udligningsordning, der sigter mod at øge Danmarks skovareal betydeligt. Dette skridt er ikke kun vigtigt for at opfange CO2, men også for at styrke biodiversiteten og skabe nye levesteder for forskellige arter.
Biskop, formand og politiker
I panelet var en biskop, en formand og venstre politikeren Lars Christian Lilleholt . Der var en seriøs og givende debat med bred enighed om at kirken kan og skal bidrage med en klimaindsats. I forbindelse med omlægning af kirkens jord til skov eller bæredygtig dyrkning kom det frem at folkekirken ikke kan få samme tilskud som andre. Det var noget folketingspolitikeren lovede at se på.
Biskop Peter Birk og Anton Pihl har fremhævet behovet for at kirken bliver en aktiv deltager i miljøspørgsmål. Sammen har de sat fokus på, hvordan kirken kan være en katalysator for grøn omstilling, både lokalt og nationalt. Ved at integrere miljømæssige overvejelser i kirkens arbejde og samfundsbidrag, kan kirken være med til at forme en mere bæredygtig fremtid. Dette inkluderer alt fra at fremme grønne kirkegårde til at deltage i politiske debatter om klimaet. Klimafolkemødet har således været en vigtig begivenhed for at samle forskellige aktører og skabe dialog om, hvordan vi bedst muligt kan tackle klimaudfordringerne sammen.
Hvordan kan kirken bidrage til klimaet
Kirken kan spille en afgørende rolle i klimakampen gennem sin unikke position i samfundet, hvor den både har moralsk autoritet og et bredt netværk af medlemmer. Ved at integrere klimaovervejelser i sin prædiken og undervisning, kan kirken oplyse og inspirere menighederne til at tage mere miljøvenlige valg i deres dagligdag. Kirker kan også implementere bæredygtige praksisser, såsom at bruge vedvarende energi, reducere affald og fremme biodiversitet på kirkegårde. Desuden kan kirken deltage aktivt i lokalsamfundets klimainitiativer, støtte grønne projekter og skabe partnerskaber med miljøorganisationer. Ved at tage en aktiv rolle i klimadebatten, kan kirken bidrage til at forme en mere bæredygtig fremtid og tjene som et eksempel for andre institutioner.
Kirkens jord kan bruges til skov og større biodiversitet
Kirken har også mulighed for at anvende sin ejendom til at støtte biodiversitet, for eksempel ved at omdanne ubrugte jordstykker til skov eller naturområder. Gennem uddannelse og engagement kan kirken hjælpe med at fremme en dybere forståelse for klimaændringer og den nødvendige handling, der kræves for at imødegå dem. Ved at tage disse skridt kan kirken være en kraftfuld allieret i klimakampen og hjælpe med at sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Fyr skal fyres i kirken
Igen i år slog Klimafolkemødet sin egen rekord med hele 40.000 gæster under overskriften Klimahandling sammen. Fredag lagde mange vejen forbi fællesscenen til debatten Kirken og klimakampen, hvor Paula Larrain udfordrede folketingsmedlem
Paula Larrain diskuterede med Lars Christian Lilleholt, folketingsmedlem (V), biskop Peter Birch og Anton Peel, formand for menighedsrådene, kirkens rolle i kampen mod klimaforandringer og i Danmarks grønne omstilling.
Solen stod højt på himlen, da Paula Larrain indledte diskussionen med at spørge publikum, om de kunne forestille sig sorte solpaneler på taget af en lokal middelalderkirke. Eller kan du forestille dig at blive begravet i en skov i stedet for på en traditionel kirkegård?
. Og så var snakken ellers i gang og bevægede sig hen over folkekirkens jorder og de mange fyr, der skal fyres, hvad det er, der spænder ben for, at der kan rykkes på den grønne omstilling lokalt, og hvordan man som medlem af et menighedsråd kan være med til at gøre en forskel i sit lokalområde.
“Hvis folkekirken i 2030 stadig har mellem 5-600 olie- og gasfyr, har vi et forklaringsproblem!”
Panelet var enige om, at frivillige initiativer er vigtige, og at menighedsrådene er bedst placeret til at identificere de løsninger, der er brug for lokalt. […]
Læs mere på Folkekirkens grønne omstilling
https://www.sameksistens.com/artikler/klimafolkemde-vi-m-redde-klimaet-sammen