Grøn gevinst i flagstangen.
Kan en lille ændring i kirkens daglige drift også bidrage til den grønne omstilling?
Folkekirkens Grønne Omstilling arbejder ud fra fem fælles målsætninger for folkekirkens bidrag til den grønne omstilling.
To af dem fangede vores opmærksomhed:
• Klima- og miljøeffekterne ved indkøb og transport i folkekirken skal forbedres – herunder at persontransport skal være så miljørigtig som muligt.
• Nyanskaffelser af installationer og materiel skal være miljø- og energirigtige.
Det fik os til at stille et meget konkret spørgsmål:
Hvad betyder det for CO₂e-udledningen, hvis kirkens flagning automatiseres?
Sammen med ESG-konsulent Dorete Schmidt Rindom har vi taget udgangspunkt i en konkret case fra en dansk kirke med 130 flagninger om året.
Ved manuel flagning kræver det i denne case, at en medarbejder kører til og fra kirken for at hejse og nedtage flagene. I beregningen er der regnet med 10 km kørsel pr. tur i fossilbil.
Det har vi sammenlignet med en 12 meter høj Uptimast med to flagliner, hvor flagningen foregår automatisk.
Resultatet overraskede os.
Ud fra en prognose på fem år viser beregningerne en formodet besparelse på ca. 55 % i CO₂e-udledningen med Uptimast.
Automatisk flagning versus manuel flagning
Uptimast: 1.411 kg CO₂e
Almindelig flagstang: 3.105 kg CO₂e
En beregnet forskel på ca. 1.694 kg CO₂e over fem år.
Og det interessante er, at forskellen ikke kun handler om den sparede kørsel.
Beregningen omfatter relevante dele af både produktions- og brugsfasen, herunder råstoffer, transport fra underleverandører, energiforbrug, udskiftning og kørsel i forbindelse med den manuelle flagning.
Uptimast indeholder mere teknik og starter derfor med en større CO₂e-belastning end en almindelig flagstang.
Til gengæld viser prognosen, at automatiseringen i denne konkrete case kan reducere det løbende ressourceforbrug så meget, at den samlede beregnede CO₂e-udledning over fem år bliver væsentligt lavere.
Det er måske netop det interessante i forhold til den grønne omstilling:
Hele regnestykket
At se på hele regnestykket.
• Det vi anskaffer.
• Transporten.
• Energiforbruget.
• Den løbende drift.
Folkekirkens Grønne Omstilling peger samtidig på, at det i høj grad er lokalt i menighedsrådene, at beslutningerne om grøn omstilling træffes.
Se på ændring af arbejdsgang
Måske er det derfor også værd at se på de små, tilbagevendende driftsopgaver.
For grøn omstilling handler ikke kun om de store projekter.
Nogle gange kan en ændring i en helt almindelig arbejdsgang også gøre en forskel.
Tak til Dorete Schmidt Rindom for arbejdet med beregningerne – og for rådgivningen om, hvordan resultaterne kommunikeres konkret og ansvarligt.
Beregningerne er en prognose baseret på data, antagelser og statistik og er ikke en opgørelse af faktisk målte CO₂e-udledninger over fem år.
