Massoud migrant-valgmenighed

 

Massoud Fouroozandeh får nu en migrantmenighed. I spidsen for menigheden Church of Love står migrantpræst , der tidligere har været ansat ved Fyns stift i en treårig projektstilling. Formålet med projektet var at skabe samarbejdsrum mellem folkekirken og migrantmenigheder i Danmark. Det mål kan man nu betragte som indfriet, da kirkeministeriet netop har godkendt Church of Love som folkekirkelig valgmenighed.

Anerkendelsen har virkning fra 15. oktober 2014, og Church of Love bliver fra da af tilknyttet Sankt Hans Sogn i Odense.

En berigelse for folkekirken

Biskop i Fyns Stift, Tine Lindhardt, er glad for afgørelsen og ser den som en berigelse for kirken.

– Jeg hilser valgmenigheden meget velkommen. Folkekirken er ikke alene for os, som er født og opvokset 
her i landet, men også for mennesker, som kommer hertil og som gerne vil være en del af folkekirken. Jeg tror, at vi vil kunne berige hinanden, og derfor er jeg glad for, at Church of Love har ønsket at blive en folkekirkelig valgmenighed, siger hun. 


Det er formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd Mogens Mogensen enig i. Han forklarer, at folkekirken i
 mødet med migrantkirkerne stifter bekendtskab med kirker fra hele verden, hvor to tredjedele af medlemmerne er fra ikke-vestlige lande.

– Optagelsen er udtryk for, at globaliseringen er slået igennem. Samfundet er blevet mere mangfoldigt, og der er mange kristne med anden baggrund, som vi skal til at lære at kende. Det er en spændende udfordring, siger Mogens Mogensen, der mener, at kirken med den nye migrantmenighed har udvidet sin rummelighed og har grund til at være stolt.

Folkekirken favner bredt

Valgmenighedsordningen fra 1868 har dannet grundlag for en rummelig folkekirke med teologisk mangfoldighed. De grundtvigske menigheder var de første, der benyttede sig af ordningen, og siden er de karismatiske og missionske valgmenigheder opstået.

Nu skal det vise sig om ordningen også kan knytte migrantmenigheder til folkekirken. Her ligger der en udfordring i og med migranterne kommer uden nogen folkekirkelig baggrund, forklarer Mogens Mogensen.

– Migranter med en konservativ baggrund skal pludselig til at dele rum med folk med mere liberale holdninger, siger han.

Han peger også på andre udfordringer som folkekirken møder, når den skal rumme migrantmenigheder. Helt konkret skal biskoppen holde tilsyn med gudstjenester, der foregår på et andet sprog end dansk.

Fakta: Hvad er en valgmenighed?

 

  • En valgmenighed hører ind under folkekirken og deler derfor samme læremæssige grundlag. Menigheden er, ligesom sognemenigheder, under tilsyn af provst og biskop, men derudover er den fri til selv at tage beslutninger, ansætte præster og optage medlemmer. Menighedens medlemmer betaler ikke kirkeskat, men til gengæld må de selv dække alle udgifter, herunder løn til præsten.

    Besøg Church of Loves hjemmeside
    her 

Folkekirken.dk – Seneste nyt

About Carsten Dybkjær 697 Articles
Jeg har arbejdet som sognepræst i 30 år. Samtidigt har jeg arbejdet med kommunikation. Min interesse for kommunikation og medier har jeg fået opdateret med en tillægsuddannelse i journalistik, diverse IT uddannelser, samt masterclass i kommunikation.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.