Høsterkøb den 30. januar 2019
EN FOLKEKIRKE MED PLADS TIL TVIVLERE,
ATEISTER, MUSLIMER OG ANDET GODTFOLK

  • Med forord af Naser Khader
    Hvordan får man tvivlere og ateister på kirkebænken? Hvordan 6-dobler man antallet af
    kirkegængere til søndagens gudstjeneste? Hvordan får man et kirkefremmed lokalsamfund til
    at stille op til menighedsrådet, føre valgkamp og stemme i rekordtal – for at redde deres lokale
    kirke?
    Fredag den 1. februar udkommer ’Et Bud på Fremtidens Folkekirke’ – med opskriften på den
    bedrift, og med et seriøst og systemkritisk blik på Folkekirken.
    Eventyr i Høsterkøb
    Forklaringen er fortællingen om, hvordan en lille landsby rejste sig for at redde en kirke, der få år tidligere skulle lukkes, og som stod så tom, at provsten selv refererede til den som ’de
    dødes rige’.
    Reform skaber Ragnarok
    Høsterkøb Kirkes usædvanlige succes ligger først og fremmest i en fornyelse, som har krævet
    en massiv indsats at ’få lov’ at gennemføre, og som har mødt overraskende stor modstand fra
    ’traditionalister’ indenfor folkekirken. Den uenighed førte i sidste ende til, at Høsterkøb fik
    godkendt en sjælden sognedeling, og nu kan føre kirke som de ønsker.
    Derudover ligger forklaringen i et utroligt engagement af et lokalsamfund, som ikke tidligere
    gik i kirke. Rent faktisk måtte de i valgkampens hede haste-døbe en af kandidaterne inden
    menighedsrådsvalget. ”Det viste sig, at han var slet ikke døbt!” siger Høsterkøb præst
    Annemette Norsker. Han var ikke den eneste, som overraskede sig selv og sin
    omgangskreds. ”Havde du fortalt mig for to år siden, at jeg ville blive menighedsrådsformand,
    ville jeg have grinet af dig,” siger Peter Gerlach-Hansen.
    Et systemkritisk blik på Folkekirken
    Det er den rejse, der har inspireret udgivelsen af ’Et Bud på Fremtidens Folkekirke’ – som
    udkommer fredag, og som i næste uge sendes til alle menighedsrådsformænd og kirker i
    Danmark. Bogen giver ’opskriften’ på fornyelse, men er også et systemkritisk bud på, hvorfor
    folkekirken har problemer.
    For folkekirken har problemer – helt præcist har den et massivt kommunikationsproblem.
    Statistikkerne taler for sig selv: Dåbsprocenten er faldet 20% siden 1990, kun 10% af
    medlemmer kommer til gudstjeneste i løbet af et år, 95% siger de tvivler eller ikke tror, og kun hver
    anden vil melde sig ind igen, hvis de bliver automatisk udmeldt.
    Samtidig udtrykker kirkeministeriet selv bekymring for kirkens demokratiske fundament. I
    2017 blev kun 3 procent af menighedsråd valgt ved afstemning, og stemmeprocenten er den
    laveste i næsten fem årtier. Det betyder, at folkekirken er mere særinteresse end demokrati.
    Vi kan skabe en folkekirke for folket
    Bogen argumenterer for fornyelse og for en folkekirke, som har værdi og relevans for alle –
    ikke kun de få.
    For folkekirkens problemer er vores problemer. Kirken har, måske mere end nogensinde, en
    vigtig rolle at spille. Som Naser Khader siger i sit forord, er den ikke blot grundlaget og
    startstedet for vores demokrati og vores velfærdssamfund, men flagbærer for de fælles
    værdier, som ligger til grund for vores samfund.
    ’Et bud på Fremtidens Folkekirke – For og af Folket’ udkommer fredag den 1. februar 2019.
    Den 60-sider lange bog/pamflet udgives af Høsterkøb Menighedsråd og sendes til alle kirker
    og menighedsråd i Danmark.

”Dette skriv er et positivt og vigtigt element i debatten omkring folkekirken fremtid og
fornyelse. Kernebudskabet – at folkekirken skal være for alle og være forståelig for alle
– er vigtigt for de fælles værdier som ligger til grund for vores samfund.”

  • Naser Khader

FOR AT ARRANGERE INTERVIEWS OG REPORTAGER KONTAKT:
Peter Gerlach-Hansen
Mobil: 40 30 42 56. Email: peter@gerlach-hansen.dk
Høsterkøb Sognepræst Annemette Norsker og Menighedsrådsformand Peter Gerlach-
Hansen stiller gerne op til interviews og reportager – både sammen og hver for sig.
FAKTA OM FOLKEKIRKEN
Andel af befolkningen der er medlem af folkekirken (1)
2018: 75,3%
1990: 89,3%
Der er konsekvent højere procenter i Jylland end København. I 2018 var 84,6% medlem af
folkekirken i Viborg
mod 57,5% i københavnsområdet. (2)
Andel af befolkningen der bliver døbt og automatisk medlem af folkekirken (3)
2016: 60,3%
1990: 80,6%
2016: 73% i Viborg mod 39.9% i Københavnsområdet.
Andel af unge der bliver konfirmeret (4)
2017: 69.7%
2001: 77%
2017: 83,1% af unge i Ålborg mod 41% i Københavnsområdet.
Andel af befolkningen der bliver kirkegift (5)
2017: 10,381 (Af 31,872 totale vielser)
2006: 15,212
2017: Svarer til at hvert tredje par vælger en kirkelig vielse.
Andel af befolkningen der bliver borgerligt/kirkeligt begravet (6)
2017: Borgerlige begravelser er steget med 54% siden 2007 (15% af all begravelser).
2017: Kirkelige begravelser er faldet 10% til omkring 45,000 årligt i samme periode.
Andel af befolkningen der kommer til en gudstjeneste i løbet af et år (7)
10% ifølge Center for Kirkeforskning.
Andel af folkekirkens medlemmer der ville melde sig ind igen, hvis alle blev udmeldt (8)
48% – hvert andet medlem af folkekirken, ville melde sig ind igen, ifølge Center for Kirkeforskning.
Andel af folkekirkens medlemmer der er religiøse (1)
5% er meget religiøse
25% er lidt religiøse
70% er ikke-religiøse kulturkristne; de er medlem fordi de mener kristendommen er til gavn for
landets kultur.
(1) Danmarks Statistik. ’Sogne, 1 januar 2018, Befolkning og Valg’
(2) Kirkeministeriet på basis af tal fra Danmarks Statistik. ’Folkekirkens medlemstal’ 1 januar, 2018
(3) Udarbejdet af Danmarks Statistik for Kirkeministeriet. ’Dåbstal’ – 2016
(4) Udarbejdet af Danmarks Statistik for Kirkeministeriet. ’Konfirmerede’ 2017
(5) Udarbejdet af Danmarks statistik for Kirkeministeriet. ’Kirkelig vielse og kirkelig velsignelser af borgerligt viede’ 2017.
(6) Danmarks Statistik. ’Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer’ 5 oktober, 2018
(7) Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet, September 2015. ’Hvad forventer folket af kirken? Et medlemsperspektiv på
diskussionen’
(8) Center for Kirkeforskning. ’Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet
i
samarbejde med Bibelselskabet. Der er i alt gennemført 1005 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 25. – 30. marts 2013’