Folkekirken yder meget til staten
Tidligere overvismand og professor Niels Kærgårds skriver i bogen “Folkekirken styring ved et vendepunkt”, at den danske stat faktisk har “et overskud i størrelsesordenen en milliarder kroner om året” på det, han kalder ‘direkte transaktioner’ med folkekirken.
Kirken sørger for driften af kirkegårdene , sørger for størstedelen af personregistreringen. Og folkekirken vedligeholder de mange middelalderkirker, der er fælles kulturarv.
Til gengæld sørger staten så for at opkræve kirkeskatten fra de cirka 80 procent af danskerne, der er folkekirkemedlemmer, ligesom den betaler en betydelig del af præste- og bispelønninger samt pensioner.
Kirken står fadder til velfærdsstaten
I et interview i Berlingske fortæller Kærgård, at folkekirken desuden bidrager med en lang række væsentlige opgaver, fra kirkernes sociale arbejde til præstens samtaler med svage og enlige, som det er mere vanskeligt direkte at måle værdien af.
Ifølge Kærgård skylder danskerne kirken en stor tak for deres velfærdsstat, fordi det var kirkefolk , der tilbage i slutningen af 1800-tallet tog kampen op mod børnearbejde og kæmpede for sygekasser og pensioner til fattige.
– De ting sker før det socialdemokratiske gennembrud omkring Første Verdenskrig, fortæller han til Berlingske.
Han henviser blandt andet til, at den sjællandske biskop Martensen i midten af 1870erne talte om en etisk socialisme baseret på kristendommen, samtidig med at Louis Pio sad i fængsel for sin socialistiske kamp.
Læs mere
- Læs hele interviewet med Niels Kærgård i Berlingske.
- Debatbogen “Folkekirkens styring ved et vendepunkt”, er udkommet på Aros´Forlag. Bogen indeholder bidrag af Svend Andersen, Niels Kærgård, Niels Thomsen og Jens Thorkild Bak og koster 130 kr.