Holger Jensen kirkearkitekt
Holger Jensen var en fremtrædende dansk arkitekt, født den 8. oktober 1918, hvis arbejde har haft en varig indflydelse på kirkearkitekturen i Danmark. Han er særligt kendt for at have designet et betydeligt antal kirker, der afspejler funktionalistiske principper, beskeden størrelse og fleksibilitet, hvilket understreger menighedens fællesskab frem for kultisk højtidelighed. Blandt hans tidlige værker er Sjælør Kirke, opført i 1952, og Lundehus Kirke fra 1957, som begge viser hans evne til at skabe rum til åndelig refleksion og samfundsmæssig samhørighed. I løbet af 1960’erne og 1970’erne fortsatte han med at forme landskabet af dansk kirkebyggeri med værker som Egeris Kirke (1960), Husumvold Kirke (1960), Præstevang Kirke (1962), og mange andre.
Jensen var også ansvarlig for designet af Dokkedal Kirke (1965), Vestervang Kirke (1966), Halskov Kirke (1968), og Søborgmagle Kirke (1968), som alle bærer hans karakteristiske stil. I de følgende år tilføjede han Lindehøj Kirke (1969), Østervang Kirke (1970), Sankt Andreas Kirke (1971), og Værløse Kirke (1971) til sin imponerende portefølje. Hans arbejde fortsatte ufortrødent med Korsvejs Kirke (1973), Skov Kirke (1973), Nyvangs Kirke (1974), og Hedeager Kirke (1975), som hver især bidrager til det danske kirkearkitektoniske landskab.
I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne designede han Nørremarks Kirke (1976), Rønnevang Kirke (1976), Solvang Kirke (1976), Bavnehøj Kirke (1977), Husum Kirke (1977), Bistrup Kirke (1978), Johannes Kirke (1978), Mosede Kirke (1978), og Simon Peters Kirke (1979). Hans senere værker omfatter Ellebæk Kirke (1980), Hedegårds Kirke (1982), Kokkedal Kirke (1982), Mejdal Kirke (1982), Dyrup Kirke (1986), Gistrup Kirke (1986), og Trustrup Kirke (1988).
Ud over disse har Jensen også tegnet kirker uden for Danmarks grænser og vandrekirker, der tjente som midlertidige steder for tilbedelse, indtil permanente strukturer kunne etableres. Hans talent strakte sig også til andre former for bygningsværker, herunder institutioner og enfamiliehuse. Holger Jensens bidrag til dansk arkitektur blev anerkendt med tildelingen af Eckersberg Medaillen i 1958, og hans arv lever videre i de mange kirker, han har efterladt sig.
- Adventskirken Adventisterne, Nykøbing Falster 1972
- Agto Kirke. Vestgrønland 1974
- Ammassalik Kirke, Tasiilaq, Østgrønland 1985
- Bavnehøj Kirke, København 1977
- Bistrup Kirke, Hjørring 1978
- Dokkedal Kirke, Himmerland 1963
- Dyrup Kirke, Odense 1986
- Egeris Kirke, Skive 1960
- Ellebæk Kirke, Holstebro 1980
- Fuglefjord Kirke, Østerø, Færøerne 1983
- Garnisons Kirkegårdskapel, København 1994
- Gistrup Kirke, Aalborg 1986
- Halskov Kirke, Korsør 1968
- Hedeager Kirke, Herning 1975
- Hedegårdskirken, Ballerup 1982
- Husum Kirke, København 1977
- Husumvold Kirke, København 1960
- Højene Menighedshus, Sankt Olai Sogn Hjørring 1983
- Isortoq Kirke, Østgrønland 1990
- Johanneskirken, Søborg Romersk-katolske kirke 1967
- Johanneskirken, Vorup, Randers 1978
- Kokkedal Kirke, Hørsholm 1982
- Korsvejskirken, Tårnby 1973
- Lindehøj Kirke, Herlev 1969
- Lundehus Kirke, København 1957
- Mejdal Kirke, Holstebro 1982
- Mosede Kirke, Greve 1978
- Napassoq Kirke, Sukkertoppen, Vestgrønland 1980
- Nyvangs Kirke, Kalundborg 1974
- Nørremarkskirken, Vejle 1976
- Præstevang Kirke, Hillerød 1962
- Rønnevang Kirke, Tåstrup 1976
- Simon Peters Kirke, Kolding 1979
- Sjælør Kirke, København 1952
- Skovkirken, Kolonien Filadelfia, Dianalund 1973
- Slite Kirke, Gotland, Sverige 1959
- Sjöbo Kirke, Borås, Sverige 1959
- Skt. Andreas Kirke, Randers 1971
- Solvang Kirke, København 1976
- Søborgmagle Kirke, Gladsaxe 1968
- Ungdomsbyens Kirke, Rødovre 1963
- Tasiusaq Kirke, Nanortalik, Sydgrønland 1991
- Sømandskirken i Antwerpen 1962
- Sømandskirken i London 1959
- Sømandskirken i Lissabon 1973
- Sømandskirken i Rotterdam 1970
- Sømandskirken i Yokohama 1964
- Trustrup Kirke, Djursland 1988
- Vestervang Kirke, Helsingør 1966
- Værløse Kirke, Værløse 1971
- Østervangkirken, Glostrup 1970
Betydning for kirkearkitekturen
Holger Jensens arkitektoniske stil har haft en dyb og varig indflydelse på kirkearkitekturen i Danmark, især gennem hans tilgang til funktionalisme og fokus på menighedens fællesskab. Hans designfilosofi afspejler en præference for enkelhed, funktionalitet og fleksibilitet, hvilket har bidraget til at forme opfattelsen af kirkerummet som et sted for samling snarere end som en kultisk og ceremoniel arena.
Jensens kirker er ofte beskedne i størrelse og udformet med en klar intention om at skabe intime rum, der fremmer fællesskabsfølelsen blandt menighedsmedlemmerne. Denne tilgang har inspireret en generation af arkitekter til at tænke kirkebyggeri i mere menneskelige og tilgængelige termer, hvor kirken ikke kun er et monument, men et levende og brugbart rum for alle.
Ved at integrere lokale materialer og teknikker har Jensen også bidraget til en fornyet forståelse af, hvordan tradition og modernitet kan forenes i kirkebyggeriet. Hans værker viser en respekt for det danske landskab og kulturelle kontekst, hvilket har ført til en arkitektur, der føles både tidløs og forankret i sit miljø.
Desuden har Jensens evne til at udsmykke kirkerne selv, med kalkmalerier og andre kunstværker, tilføjet et personligt præg, der understreger hans holistiske syn på arkitektur som en integreret kunstform. Dette har inspireret andre til at se arkitekturen som en mulighed for at integrere forskellige kunstneriske udtryk i bygningsværker.
Holger Jensens stil har således ikke kun påvirket designet af nye kirker, men også tilgangen til renovering og bevarelse af ældre kirkebygninger. Hans respekt for historiske strukturer og hans evne til at modernisere dem uden at miste deres oprindelige ånd har vist vejen for, hvordan man kan balancere mellem fortid og nutid i kirkearkitekturen.
Samlet set har Holger Jensens bidrag til dansk kirkearkitektur været med til at definere en æra, hvor kirkebyggeri blev set som en mulighed for at udtrykke fællesskabets værdier og identitet gennem arkitekturen. Hans værker fortsætter med at inspirere og påvirke, og hans arv lever videre i de mange kirker, han har efterladt sig, samt i de arkitektoniske principper, han fremmede.
Østervangkirken i Glostrup
Valget af Holger Jensen som arkitekten for Østervangkirken i Glostrup var en beslutning, der afspejlede hans anerkendte ekspertise og tidligere succeser inden for kirkearkitektur. Hans ry som en arkitekt, der havde bygget flest kirker i nyere tid i Danmark, og hans evne til at skabe funktionalistiske og fællesskabsfremmende kirkerum, gjorde ham til et oplagt valg for projektet. Holger Jensens designfilosofi, som var stærkt påvirket af hans møde med den berømte amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright, resulterede i kirkebygninger, der ikke kun var æstetisk tiltalende, men også funktionelle og indbydende for menigheden.
Hans tilgang til arkitektur, der vægtede både form og funktion, var i tråd med ønsket om at skabe et moderne kirkerum, der kunne understøtte det aktive kirkeliv og samtidig tjene som et kulturelt centrum for lokalsamfundet. Østervangkirken, som er den første rundkirke bygget i Danmark siden middelalderen, står som et vidnesbyrd om Holger Jensens dygtighed og visionære tænkning. Det var disse kvaliteter, kombineret med hans tidligere arbejder og hans evne til at integrere kunstneriske elementer som kalkmalerier i sine designs, der gjorde ham til det foretrukne valg for at lede dette ambitiøse projekt.
Det er sandsynligt, at hans udvælgelse også blev påvirket af hans tidligere præstationer og udmærkelser, herunder modtagelsen af Eckersberg Medaillen, som er en af de højeste anerkendelser inden for dansk kunst og arkitektur. Desuden var hans engagement i internationale projekter, som udsendt af Kirkernes Verdensråd, et bevis på hans evne til at arbejde inden for forskellige kulturelle kontekster, hvilket yderligere styrkede hans position som en ideel kandidat for Østervangkirkens design.
Samlet set var Holger Jensens valg som arkitekt for Østervangkirken et resultat af en kombination af hans professionelle ry, hans tidligere succesfulde kirkeprojekter, og hans visionære tilgang til arkitektur, der respekterede traditionen samtidig med, at den omfavnede moderne æstetik og funktionalitet. Dette valg har efterladt et varigt aftryk i form af Østervangkirken, som fortsat er et centralt punkt for kirkelivet og kulturel samhørighed i Glostrup.