Folkekirkens Fællesudvalg, skal styre folkekirkens fælles økonomi. De såkaldte indre anliggender som ændringer i salmebog og ritualbog fremover skal ledes sammen af biskopperne og Fællesudvalget.
Det fremgår af Betænkning om folkekirkens styre, som blev fremlagt den 2. april af Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Et flertal i udvalget anbefaler at etablere det nye demokratiske organ.
Ikke noget kirkeråd
Dermed står det klart, at folkekirken ikke får et kirkeråd. I debatten har mange advaret imod et råd, der ville kunne udtale sig på kirkens vegne.
Udvalgets formand, Hans Gammeltoft-Hansen mener, at forslaget i forhold til udviklingen i den svenske og norske kirke er moderat:
– På papiret har kirkeministeren i dag meget vidtgående kompetencer. Betænkningen foreslår hvordan noget af denne kompetence kan overdrages til folkekirken. Men der er tale om en befæstelse af forholdet mellem kirke og stat, ikke en adskillelse, sagde han ved pressemøde i Kirkeministeriet.
Med anbefalingerne lægges der op til, at Folkekirkens Fællesudvalg foruden fælles økonomi også får kompetence i arbejdet med kirkens indre anliggender. Det skal ske i samarbejde med bispekollegiet, som samtidig lovfæstes. Det vil kræve et kvalificeret flertal i begge organer at sætte et arbejde om for eksempel ændring af vielsesritualet eller en ny salmebog i gang og arbejdet skal forberedes i udvalg med fagpersoner, som man hidtil har gjort det. Autoriserede salmebøger, bibeloversættelser og ritualer skal fortsat indstilles af ministeren til kongelig resolution.
Kirkeminister Marianne Jelved kalder forslaget klogt tænkt:
– Det er et elegant skridt, fordi det vil øge samarbejdet i folkekirken samtidig med, at ministeren stadig har ansvar.
Præster i mindretal
Som det også er tilfældet i de lokale menighedsråd, er det tanken, at det nationale organ får et flertal af lægfolk. Fællesudvalget skal i alt have 26 medlemmer, hvoraf syv vil være præster, provster og biskopper.
10 lægfolk skal vælges af stifterne og fire på landsplan, så kirkelige mindretal har mulighed for at blive repræsenteret. De folkekirkelige organisationer får tre pladser og to medlemmer skal udpeges af kirkeministeren efter forhandling med kultur- og undervisningsministeren. Desuden får de ansattes organisationer to observatørposter.
Biskopper får formel magt
Et flertal i udvalget foreslår også, at statens tilskud til folkekirken, som af historiske grunde er øremærket præstelønninger, omlægges til et bloktilskud, som kan anvendes til mere almene samfundsopgaver som at at vedligeholde middelalderkirker, drive begravelsesvæsen og varetage personregistrering. Desuden lægger forslaget op til at biskoppernes rolle formaliseres ved at lovfæste bispekollegiet.
Lovforslag til oktober
Betænkning om folkekirkens styre sendes nu til høring i to måneder. Derefter vil kirkeminister Marianne Jelved indlede de politiske forhandlinger og hun forventer at kunne fremsætte lovforslag ved Folketingets åbning til oktober.
Læs Betænkning 1544 om folkekirkens styre på Kirkeministeriets hjemmeside