Vegetabilske olielys kan mindske partikelforurening i kirker

Levende lys er en vigtig del af stemningen og traditionen i mange kirker. Men lysene udsender ultrafine partikler, som kan sætte sig på kalkmalerier og inventar. En dansk undersøgelse peger på vegetabilske olielys som et muligt alternativ med markant lavere partikeludledning end traditionelle stearinlys.

Hvem står bag undersøgelsen?

Undersøgelsen er beskrevet i den fagfællebedømte artikel Partikelforurening fra levende lys i kirkerum, som blev offentliggjort i Meddelelser om Konservering i 2017.

Artiklen er skrevet af:

• Anne Sophie Bonde Andreassen, bachelor i konserveringsvidenskab og tilknyttet Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab.

• Morten Ryhl-Svendsen, ph.d. og daværende lektor ved Konservatorskolen under Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i Anne Sophie Bonde Andreassens bachelorprojekt fra Konservatorskolen i København i 2016.

Formålet med undersøgelsen

Forskerne ønskede at undersøge, hvor meget levende lys bidrager til partikelforureningen i kirker. Det er særlig relevant i kirker med kalkmalerier og andet bevaringsværdigt inventar, fordi ultrafine partikler kan sætte sig på porøse overflader og være vanskelige at fjerne igen.

Undersøgelsen skulle derfor belyse:

• om lysets form og brændselstype påvirker mængden af ultrafine partikler

• hvor meget forskellige lystyper soder

• hvor stor forureningen bliver under realistisk brug i kirker

• om udluftning eller luftrensning kan reducere belastningen.

Forskerne testede blandt andet lys af ren stearin, paraffin, bivoks, palmestearin og fåretalg samt et olielys baseret på flydende vegetabilsk palmekerneolie. Der blev desuden foretaget målinger i Lynge Kirke og Uggeløse Kirke i Nordsjælland.

Vegetabilske olielys gav den laveste partikelkoncentration

Det vegetabilske olielys skilte sig tydeligt ud i forsøgene. I testlokalet medførte olielyset en gennemsnitlig koncentration på cirka 8.400 ultrafine partikler pr. milliliter luft over to timer. Til sammenligning blev der målt cirka 160.000 partikler pr. milliliter ved afbrænding af et almindeligt kronelys i ren stearin under de samme forhold.

Det svarer til, at den målte koncentration ved olielyset var omkring 95 procent lavere end ved kronelyset af ren stearin.

Forskellen var også markant i Lynge Kirke. Her gav to vegetabilske olielys på alteret en gennemsnitlig koncentration på cirka 4.700 partikler pr. milliliter. To traditionelle bloklys af ren stearin gav under tilsvarende forhold cirka 131.000 partikler pr. milliliter.

Undersøgelsen konkluderer derfor, at det flydende vegetabilske olielys var den lystype, som gav den laveste målte partikelkoncentration.

Olielysets udformning kan dog begrænse anvendelsen. Det testede lys havde en forholdsvis bred beholder og var derfor især egnet som erstatning for bloklys, eksempelvis på et alter.

Stearinlys kan belaste kirkerummet i mange timer

Feltmålingerne viste, at brugen af mange levende lys hurtigt kan øge partikelkoncentrationen. Da 23-29 lys var tændt i kirkerne, blev der målt niveauer på omkring 220.000-320.000 partikler pr. milliliter luft.

Partiklerne forsvandt ikke, da lysene blev slukket. I et lukket kirkerum udgjorde eksponeringen efter slukningen cirka 37 procent af den samlede partikeldosis for hele lysepisoden. I nogle målinger gik der mere end syv timer, før koncentrationen var tilbage på baggrundsniveauet.

Udluftning med gennemtræk reducerede denne efterfølgende belastning til cirka 18 procent af den samlede dosis. Mekanisk luftrensning med et HEPA-filter havde også en tydelig effekt, men virkede langsommere end gennemtræk med den kapacitet, der blev afprøvet.

Lysets flamme har også betydning

Forskerne understreger, at antallet af partikler ikke nødvendigvis fortæller præcist, hvor meget et lys soder. Nogle af de målte partikler kan være uforbrændte voksaerosoler og ikke sort sod.

Forsøgene viste dog tydeligt, at en blafrende eller skævt brændende flamme kan give kraftig tilsodning, uanset hvilken type voks lyset er fremstillet af. Det er derfor vigtigt at placere levende lys, så de så vidt muligt er beskyttet mod træk og kraftige luftbevægelser.

Et muligt alternativ til traditionelle stearinlys

Undersøgelsen peger samlet på tre muligheder for at beskytte kalkmalerier og andet kirkeinventar:

1. Vælg lystyper med lavere partikeludledning, især vegetabilske olielys eller lys af

vegetabilsk voks

2. Sørg for, at flammen brænder roligt og ikke blafrer.

3. Reducer de tilbageværende partikler gennem kortvarig udluftning eller

passende mekanisk luftrensning efter brug.

Vegetabilske olielys fremstår som et særligt interessant alternativ, når levende lys fortsat ønskes som en del af kirkerummets tradition og atmosfære. Resultaterne bygger dog på test af én repræsentativ type olielys og bør ikke opfattes som dokumentation for alle fabrikater.

Undersøgelsen tog heller ikke stilling til de miljømæssige og sociale forhold omkring produktion af palmeolie og palmestearin. Ved valg af lys bør den lave partikeludledning derfor ses i sammenhæng med produktets oprindelse, certificering, udformning og praktiske anvendelighed.

Kilde:

Anne Sophie Bonde Andreassen og Morten Ryhl-Svendsen, “Partikelforurening fra levende lys i kirkerum”, Meddelelser om Konservering, 2017.

Egelys Aps

Lys uden forurening i kirken