Menighedsråd fremmer kristendom

Menighedsråd fremmer kristendom, siger biskop

Menighedsrådet skaber gode vilkår for kirkens liv og fremmer det kristne menneskesyn. Det er vigtigt i et samfund præget af systemtænkning, mener biskop Elof Westergaard.

[author] [author_image timthumb=’on’]http://kirkepartner.com/svendloebner2/[/author_image] [author_info]Interview af  journalist Svend Løbner i kirkebladet Sognenyt[/author_info] [/author]

 

Menighedsråd fremmer kristendom, mener biskop Elof Westergaard
Menighedsråd fremmer kristendom, mener biskop Elof Westergaard

Menighedsråd fremmer kristendom lokalt. Menighedsrådsmedlemmer tager sig af kirkens økonomi og medarbejdere, motiverer de frivillige og sikrer, at der holdes gudstjeneste for sognets beboere. Det er vigtigt i et samfund, hvor mennesket ofte reduceres til en lille brik i et stort spil. I kirken bliver vi små på en anden måde, fordi vi møder noget større og bliver mindet om vores ansvar for hinanden, siger biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard.
Vi fanger ham på telefonen for at spørge om råd til rekruttering af nye menighedsrådsmedlemmer til menighedsrådsvalget i november.

Hvorfor skal man stille op til et menighedsråd?
– Det skal man, hvis man vil være med til at skabe gode vilkår for kirkens liv og vækst på det sted, hvor man bor. Det er vigtigt, at sognets beboere kan komme i kirke om søndagen. Og at der er gode og værdige rammer om dåb, vielser, begravelser osv. Menighedsrådsarbejdet er med til at fremme samtalen om kristendommen og det kristne menneskesyn lokalt. Desuden skal menighedsrådet gerne støtte de frivillige, som tager sig af alt fra omsorgsarbejde i sognet til praktiske gøremål omkring gudstjenesten.

7 artikler til menighedsrådsmedlemmer

Hvilke kvalifikationer kræves der for at være medlem af et menighedsråd?
– Man skal være døbt, og man skal have kærlighed til den kirke, man er en del af. Det er hovedsagen. Derudover er der forskellige opgaver, som man kan dygtiggøre sig i eller få hjælp til udefra.
– Menighedsrådene har i dag arbejdsgiverforpligtelser over for kirkens præst og andre ansatte. Betyder det så, at man skal have prøvet at have ansatte før? Nej. Hvis man ikke selv har kompetencerne, må man bede om hjælp eller købe sig til hjælp. Det vigtigste er, at du er døbt og har en kærlighed til kirken. Alle bør kunne være med.

Hvad får man ud af at bakke den lokale kirke op?
Kirkens budskab er netop, at ikke alt kan gøres op i, hvad du kan få ud af det selv! Det bliver vi jo mindet om, hver gang vi går i kirke. Men ellers er der tre ting: Man bliver forhåbentlig klogere på sig egen kirke og den kristne tro. Dernæst får man indflydelse på kirkelivet lokalt og er med til at forme det. For det tredje indgår man i et forpligtende samarbejde med andre. Det er jo vigtigt for os alle sammen at være med i et socialt fællesskab og varetage en opgave sammen. Det er noget af det dejligste, synes jeg.

Menighedsrådsvalg datoer

Hvad kan kirken gøre for at rekruttere nye og unge menighedsrådsmedlemmer?
– Menighedsråd og præst bør konstant være optaget af at tale menighedsrådsarbejdet frem. Jeg har selv ved dåbssamtaler eller vielsessamtaler fortalt, hvad menighedsrådsarbejdet går ud på, til den generation. Det kommer der noget godt ud af.
– For 10-15 år siden talte man meget om, at man ville have mere kirke for pengene. På den måde kan man sætte skel mellem kirkens indhold og kirkens rammer. Men man skal ikke underkende vigtigheden af de meget konkrete og håndfaste opgaver omkring regnskab, budget og medarbejderes trivsel. Det er ikke blot et spørgsmål om at have teologisk indsigt, det er også praktisk sans. Der er brug for mange forskellige kompetencer og interessefelter i Folkekirken.

Hvad bliver det vigtigste tema for de nye menighedsråd de kommende fire år?
– Vi har brug for at fremme et kristent menneskesyn i vores samfund. Det er en utroligt vigtig opgave at tale kirke og kristendom frem, fordi vi lever i et globalt samfund. Jo, der er meget arbejde med økonomi, personale osv., men vi må også holde fast i, at kristendommen handler om noget, og at man fremmer dette gennem sit menighedsrådsarbejde.

Hvorfor er der mere brug for dette lige nu?
– Da jeg var dreng var 97 procent af befolkningen kristne. Da var der til gengæld modsætning mellem forskellige kirkelige retninger. Det var det, man definerede sig indenfor. I dag skal unge i stigende grad forholde sig til muslimer, hinduer og andre religioner. Derfor er der brug for mere viden om, hvad kristendom er.
– Der er også på godt og ondt sket en ”aftraditionalisering” i vores samfund. Verdsligheden stikker dybt, selv om der på mange måder også er stor interesse for kirke og kristendom. Men der er brug for at forklare, hvad kristendom er.
– Og for det tredje er der i dag skabt et samfund med meget stærk systemtænkning, hvor mennesket står i fare for at blive en brik i et stort spil. Her er det vigtigt at holde fast i menneskets værdi, at mennesket på den ene side er meget lille i forhold til Vorherre, men på den anden side er stor. Menneskelivet er noget stort.
– Der er et enormt stort pres på individet, og man kan nærmest få det indtryk, at individets telt skal kunne bære hele himlen oppe. Der bliver pålagt det enkelte menneske en enormt stor byrde, synes jeg. Men i kirken møder vi noget større og bliver samtidig mindet om, at vi både er små og har stor værdi.

Og kan lægge ansvaret over på Vorherre?
– Ja, og lærer at se bort fra de skel, der kan være imellem mennesker, og se hinanden som Guds børn. Der er også et ansvar, der bliver pålagt os, når vi kommer i kirke: ansvaret for vores næste.

Menighedsrådsvalg 2016 Fakta

2 tanker om "Menighedsråd fremmer kristendom"

Kommentarer er lukket.