Nigerias kulturarv skal leveres tilbage

Gennem 100 år har missionærer taget unikke souvenirs med hjem fra Afrika. Det er berigende at se, tingene ikke er gået tabt, siger biskop Peter Bartimawus fra kirken i Nigeria, som for nylig var i Danmark for at undersøge, hvad han kan tage med hjem til et nyt museum.

På et lager lige uden for Aarhus ligger et århundrede af Nigerias historie pakket væk i papkasser, tønder og ringbind. Hylder fra gulv til luft med støvede stabler af dokumenter og billeder, ceremonielle spyd, skørter i bast, trommer, strengeinstrumenter og massevis af ornerede kalabasser fra forskellige stammer i Nigeria.

De unikke etnografika, som missionærer gennem det 20. århundrede har slæbt med hjem i store mængder, er med tiden blevet doneret og testamenteret til Mission Afrika. Og til sidst endt her på lageret.

Men nu skal meget af det hjem igen, for nigerianerne er klar til at tage vare på deres egen historie, og tingene skal udstilles på et arkiv, der er ved at blive bygget i Numan, hvor Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) holder til.

Historien bliver levende

Det er et stort skridt for LCCN, mener biskop Peter Bartimawus fra Nigeria, der i december har brugt en del tid i Danmark for at se på sagerne og udvælge, hvad der skal bringes med tilbage til Nigeria. Han er meget begejstret for de ting, der er dukket op på lageret.

(Artiklen fortsætter under videoen)

”Som nigerianer og som præst er det historien, der bliver levende, når jeg kigger på disse ting,” siger han. “Historien fortæller os, hvor vi kommer fra og kan give os en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen.”

Mange af tingene findes ikke i Nigeria længere. Da kristendommen vandt frem, ville mange stammer markere nybruddet ved at gøre op med det gamle. På meget kort tid forsvandt mange traditioner, og genstande som åndekrukker og andre ceremonielle værktøjer blev knust eller smidt væk. Man begyndte at tage mere tøj på, og de gamle ritualer blev byttet ud med de kristne sakramenter.

I en af lagerets 50-60 kasser, har Peter Bartimawus blandt andet fundet en kalabas med lige præcis de udskæringer og mønstre, som hans stamme, longuda-stammen, har haft tradition for at lave. Kalabassen er gået i stykker, men er blevet nænsomt samlet igen med snor syet i zig-zag-mønster fra kant til kant.

”Kallabassen fra min stamme minder mig om min opvækst. Den minder mig om, at vi engang har brugt kalabasserne til at bære vand i og til at spise af. Når den er blevet samlet og ikke bare smidt ud, vidner det om, at man har passet på sine ting på en måde, som vi ikke gør i dag. Jeg har i kasserne også fundet ceremonielle genstande, som er blevet brugt til vielsesritualer og ved begravelser. Ting, som man ikke finder i Nigeria længere. At se, at alle disse ting ikke er gået tabt, er virkelig berigende,” siger biskoppen.

Når ting går tabt

Peter Bartimawus er også kirkehistoriker og sidder som medlem af LCCN’s arkivkomite. Han blev inviteret til Danmark tidligere på året, da man i Mission Afrika begyndte at overveje, om nogle af tingene
på lageret skulle doneres til Moesgaard Museum – men først ville man lade nigerianerne se på, hvad de gerne vil have tilbage.

”Modernitetens indmarch i Afrika betyder, at afrikanere har smidt de gamle ting ud og anskaffet sig nyt. Mange historiske genstande er derfor gået helt tabt,” siger Peter Bartimawus.

”Derfor er vi også så taknemmelige for de danske missionærers forsyn i, at de har gemt tingene, nu da de ikke længere eksisterer i Nigeria.”

Peter Bartimawus var i Danmark i december
Foto: Niels Thure Krarup

Har du styr på dine kalabasser?

Herunder kan du se en gammel folder, som giver overblik over, hvordan forskellige stammer har haft forskellige mønstre på deres kalabasser. Folderen blev lavet som skolemateriale i sin tid.

(artiklen fortsætter under folderen)

Samarbejde i Danmark

I løbet af den uge Peter Bartimawus har været i Danmark, har han samarbejdet med tidligere missionær Elisabeth Holtegaard. Hun er den enmandshær, der udgør Mission Afrikas arkivkomité. Hun har gennem mange år været i gang med at danne sig overblik over, hvad missionærer har bragt med hjem af billeder og genstande.

Derfor var hun sammen med Peter Bartimawus med på lageret, fordi hun tidligere har arbejdet tæt sammen med LCCN om kirkens historieskrivning, og fordi hun mener, det er vigtigt, at kirken bliver i stand til at fortælle, hvor de kommer fra.

“Hvis man ikke har sin historie, så har man ikke sine rødder. De yngre præster derude er så ulykkelige, for de har ingen dokumentation af deres historie. De har den mundtlige tradition, men dato og fakta har de ikke,” siger hun.

En grad af ansvar

Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika, mener også at arbejdet med at bringe de historiske genstande tilbage til Nigeria er vigtigt. Blandt andet fordi missionsarbejdet har haft en grad af ansvar for, at nogle af tingene er forsvundet ud af nigerianernes bevidsthed.

“Mange af de ting, der ligger på lageret, er genstande, som man i Nigeria har smidt væk eller ikke har værdsat. Derfor er det virkelig en god historie, at vi kan være med til at give det tilbage til den lutherske kirke i Nigeria,” siger han.

Peter Fischer-Nielsen uddyber, at det nu skal undersøges, hvad der er af regler og love omkring udleveringen af etnografika. Der er lidt tid at løbe på, for museet i Numan er endnu under opbygning og forventes først færdigt i løbet af 2017. Måske.

Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt: