Smykke-krise eller flygtninge-krise?

Smykke-krise eller flygtninge-krise?

Mogens Mogensen
Mogens Mogensen

Mogens Mogensen er gæsteblogger

I disse dage er det 10 år siden, at tegninge-krisen rasede og skabte alvorlige problemer for Danmark på den internationale scene. Og nu er Danmark igen gerådet ud en krise – smykke-krisen – som har rettet omverdenens kritiske lys mod vort land. I begge tilfælde er der tale om karikatur-kriser. Mange muslimerne opfattede tegningerne af deres profet på den måde, at de repræsenterede en karikeret opfattelse af islam. Mange danskere opfatter i dag mediernes billede af Danmark ud fra udlændingelovens bestemmelser om konfiskation af smykker, som værende karikeret – især da karikaturtegningerne af Danmark, for slet ikke at tale om karikaturtegningerne af Danmarks statsminister.

Smykke-krisen handler således om Danmarks image i verden, og om branding af Danmark. Det er naturligvis en vigtig sag for Danmarks handelsinteresser, for muligheden for at tiltrække den rette kvalificerede arbejdskraft, for hvor attraktiv Danmark er som turistland og for Danmarks politiske indflydelse. Der er for mig at se ingen tvivl om, at smykke-kristen er med til at give et helt fortegnet billede af det danske samfund, som om vi hørte til de lande, der behandlede flygtninge dårligst, og hvor befolkningen var mest fjendtligt stemt over for flygtninge. Det er naturligvis slet ikke tilfældet.

Smykke-krisen handler imidlertid om langt vigtigere forhold en det. Smykke-krisen handler om Danmarks udlændinge-lovgivning og dermed om, hvordan vi tager imod og behandler de mennesker, der pga. forfølgelse og krig søger beskyttelse i Danmark. Her er det altså konkrete menneskers skæbne, der er på spil. For mig at se er det problematisk, at politiet har fået bemyndigelse til at holde flygtninge fængslet på ubestemt tid uden at de får ret til at komme for en dommer. Men alvorligst er det efter min mening, at man for de flygtninge, der kun får midlertidigt ophold, udsætter ventetiden indtil de kan begynde at søge om familiesammenføring fra et til tre år. At andre lande måske ikke opfører sig mere humant end Danmark på disse områder, gøre ikke sagen bedre.

Smykke-krisen handler dybest set om, hvilke midler vi kan tillade os at bruge for at skræmme flygtninge væk fra at søge til Danmark for at få asyl. Det vil sige, at debatten dybest set slet ikke handler om det, som det var langt vigtigere at diskutere, nemlig, hvordan tager vi os i Europa (og verden) af de millioner af flygtninge – mænd, kvinder og børn – hvis liv dagligt er truet. Det vi diskuterer i Danmark – og som man diskuterer i mange andre lande i Europa – er i stedet, hvad man kan gøre sit land mindst muligt attraktivt for flygtninge ved at gøre vilkårene for dem ringere og ringere, og dermed hvordan man på den måde kan skubbe flygtninge over på andre lande.

På den måde er smykke-krisen – med alle dens karikaturer – et udtryk for ikke blot Danmarks, men også andre landes, afmagt over for selve flygtninge-krisen.

Christiansfeld, onsdag, den 27. januar 2016
Mogens S. Mogensen

En tanke om "Smykke-krise eller flygtninge-krise?"

Kommentarer er lukket.