Kistebæring – Hvem skal flytte 125 kilo tung kiste?
Kistebæring handler om at forberede en sikker arbejdsgang. Det er smertefuldt for den enkelte at ødelægge sin ryg, knæ eller hofter, og det koster vores samfund milliarder hvert år i sygedagpenge på grund af forkert udførte løft.
Kathrine Arenstorff fra Miljøhuset skriver om at anvende en katafalk.
Miljøhuset arbejder for det sikre og sunde arbejdsmiljø. Når vi ser på ergonomi, så er det vigtigt at undgå unødig fysisk belastning. Det er både ulovligt og meget risikofyldt at håndtere en kiste manuelt.
Håndtering af katafalk
I folkekirken bliver kister almindeligvis bragt til kirken af bedemanden.
Bedemanden må sikre sit eget arbejdsmiljø efter præcis de samme regler og have udstyr til at håndtere opgaven. Hvis kisten ikke skal direkte i kirken, sættes den ofte i kapellet af bedemanden.
Før begravelsen bliver kisten kørt ind i kirken af kirketjeneren. Kirketjeneren må ikke bære kisten. Kisten skal nemt kunne trækkes fra kølerum eller bord til katafalk uden løft. Katafalken skal let kunne køres gennem kirkegården til kirken. Det stiller krav til både hjul og underlag. Inde i kirken skal det være muligt at få kisten på plads foran alteret uden at måtte flytte rundt på den manuelt eller komme i klemme og måske skade sine hænder.
Når kisten skal ud af kirken igen, så er det de pårørendes ansvar og opgave. Det er Miljøhusets erfaring, at kirketjenere og præster indimellem giver en hånd med. Selv om det er en kærlig gestus, så holder det ikke i forhold til arbejdsmiljøet. Præsten er ansat under provsten og her gælder arbejdsmiljøloven også, præcis som for kirketjeneren ansat under menighedsrådet.
Hvor mange kister er der plads til i kapeller
Katafalker
På forskellige messer for folkekirken ser vi flere gode katafalker. Det er muligt at få en rigtig god katafalk til en fornuftig pris. Der findes modeller, som kan fjernbetjenes, dreje og klare stigning i terræn. Det må være svaret for mange kirker. Store tunge kister kan via fjernbetjening køres ud af kirken, hvis man vil det, eller når følget ikke kan håndtere kisten. Den enkelte kirke skal kende sit behov og sikre, at de får en katafalk, som dækker det hele. Har man et stort kølerum, så skal katafalken måske kunne hæves mere end for at komme på højde med rustvognen. Det er også væsentligt, at katafalken kan bremses nemt og er let at håndtere sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Tænker man lidt videre, så kan man bruge katafalken kreativt, når den ikke bruges ved bisættelse eller begravelse. En lille kirke med mindre aktivitet kan bruge en katafalk som arbejdsbord og som transportmulighed, når der skal granpyntes, hvis den kan indstilles i højden. Hvis det er muligt, så lav aftale om at låne en katafalk på prøve og se, om det kan fungere hensigtsmæssigt på jeres område.
Skån de levende
Hvis der er få eller ingen pårørende kan kisten hejses ned med maskine. Det vil vi sikkert se om få år, og det er nødvendigt for at overholde arbejdsmiljølovens regler om tunge løft. De pårørende bliver både ældre og ofte færre, og kisterne bliver større.
Miljøhuset anbefaler, at man tænker i nye baner og frem for alt prioriterer de levendes helbred.
Kistebæring artikel fra Kirkepartner Magasin
Vi har spurgt Kathrine Arenstorff fra Miljøhuset om håndtering af kister
Hvem skal håndtere kisterne?
– Kisterne er de pårørendes ejendom – derfor skal de som hovedregel også sørge for håndteringen af dem.
Det gør bedemanden så for dem – enten sætter han den selv af i kapellet eller direkte i kirken lige før handlingen.
Står den i kapellet er det kirkebetjeningens opgave at flytte den op i kirken – men også det kan menighedsrådet bede de pårørende om at ordne – f.eks. at de selv låner en katafalk og/eller bærer den på plads.
– Når kisten skal ud af kirken igen, så er det igen de pårørendes opgave. Ind i mellem giver kirketjenere og præster en hånd med. Det holder det ikke i forhold til arbejdsmiljøet. Præsten er ansat under provsten og her gælder arbejdsmiljøloven også, præcis som for kirketjeneren ansat under menighedsrådet.
Læs mere om arbejdsmiljø – håndtering af kister og ergonomi for gravere
Hvad siger Arbejdstilsynet?
– Arbejdstilsynet udsteder det ene påbud efter det andet, fordi der løftes, slæbes og flyttes alt for meget på kister rundt om i landet.
Arbejdstilsynet siger også, at de ikke vil blande sig, når de pårørende bærer – men at de vil gribe ind, hvis de ansatte bærer eller medvirker i en bæring.
Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte
Kistebæring er tungt
Hvorfor er det et problem at bære kisten?
– Det er meget risikofyldt at håndtere en kiste manuelt.
Kistekøl i Johanneskirkens kapel, Brørup
En standardkiste vejer cirka 40 kilo og med en mand i ryger vi op over 125 kilo. Her er vi inde i belastninger af kroppen, der overstiger det tilladte.
Hvordan kan menighedsråd sikre arbejdsgangen?
– Kravet i dag er brug af tekniske hjælpemidler, der effektivt forebygger de ansattes nedslidninger. Kisten skal nemt kunne flyttes rundt, når der er brug for det.
Katafalken skal let kunne køres gennem kirkegården til kirken. Det stiller store krav til belægnings jævnhed, fladt terræn, gode store hjul osv.
Tekniske løsninger til at rulle kisten med en katafalk med kraftige gummihjul
– På Kirkeforum fagmessen så vi, at blandt andet Spangkilde Tekniks katafalker. Miljøhuset var imponeret ved demonstrationen: Det er muligt at få en rigtig god katafalk til en fornuftig pris.
- En model kunne løftes op så den passer i højde med bedemandens bil, hylderne i kapellet osv.
- En model kunne løfte så højt op, at kisten kan skubbes ind på den øverste hylde eller hæve højt i et kølerum.
- En model kan fjernbetjenes, dreje og klare stigning i terræn. Store tunge kister kan via fjernbetjening køres ud af kirken, hvis man vil det eller når følget ikke kan håndtere kisten.
- Alle modeller var monteret med ruller og store kraftige gummihjul.
Kister – pladsmangel på kapeller
Kistebæring erfaringer fra Stege kirkegård med en kistevogn
Tommy Paasch fra Stege kirkegård vil gerne dele sine erfaringer med kistebæring.
Igennem flere år har vi haft problemer med intern transport og især løft af kister i kirkegården kapel. Vi har haft besøg af Arbejdstilsynet som har henstillet til at vi fik løst problemet med skub/træk og løft af kister.
Vi håndterer ca. 80 – 90 kister om året da næsten alle begravelser og bisættelser foregår fra kirkegårdens begravelseskapel og ikke fra kirken.
Efter en snak på kryds og tværs, og en klar forestilling om, hvordan vores kistevogn skulle være, kunne Spangkilde levere en sådan model.
– Stege Begravelsesforretning v/ Susanne Christensen kom med sin rustvogn og en kiste så vi kunne afprøve vognene og hun var også meget imponeret og så frem til at bruge det nye hjælpemiddel. Vi havde ikke nogen indvendinger og kistevognene opfylder alle vores behov til håndtering af kister og virkede over alt forventning.
Al håndtering af kisten kan klares af kun en mand. Vi kan kun rose Spangkilde Teknik for de færdige kistevogne.
Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte
Tommy Paasch er Kirkegårdsleder ved Stege Kirkegård på Møn.
Miljøhuset og kirkens arbejdsmiljø
Miljøhuset har siden 1990 fokuseret på folkekirkens arbejdsmiljø og især håndtering af kister.
Miljøhuset har hjulpet kirker og kirkegårde over hele landet med at få styr på arbejdsmiljøet gennem APV (arbejdspladsvurderinger).
Læs om løsning på problemet – pladsmangel på kapeller – med kistevogn fra Balles innovation
Mange kirker og kapeller har i dag problemer med opbevaring af kister. Ofte er der kun plads til 2-3 kister i kølerummet, hvilket gør bedemændene må køre forgæves. Grunden til pladsmanglen i kirker/kapeller skyldes, at mange kølerum er opbygget i gamle bygninger, hvor der er ikke taget hensyn til håndteringen af kisterne under opførelsen. Læs mere om kistevogn fra Balles innovation