Folkekirken sparer penge på samarbejde

Folkekirken sparer penge på samarbejde

Folkekirken sparer penge på samarbejde. Den nyeste økonomistatistik fra Kirkeministeriet viser, at folkekirkens udgifter til løn efter flere års stigning nu falder. Samlet set brugte folkekirken 15 mio. kr. mindre på løn til personale i 2012 end året før. Samtidig indgår flere og flere sogne samarbejdsaftaler om ansættelse af personale, der kan give besparelser på lønområdet. Det viser en gennemgang af de samarbejdsaftaler, der er indgået de seneste ti år.


Færre udgifter til vikarer


Formand for Provsteforeningen Paw Kingo Andersen glæder sig over folkekirkens faldende lønudgifter.

– Som følge af den nye overenskomst har der de seneste to år været øgede udgifter til vikardækning i folkekirken. Jeg ser derfor de faldende lønudgifter som et udtryk for, at det er lykkedes at få implementeret overenskomsten uden at det medfører permanent øgede udgifter. En af årsagerne er, at sognene er blevet bedre til at samarbejde om blandt andet ansættelser. Den positive lønudvikling skal samtidig ses i sammenhæng med, at der i sognene udbydes et stadig mere varieret kirkeliv, og det koster jo også lønkroner, forklarer Paw Kingo Andersen.

Folkekirkens penge bliver brugt sådan

Folkekirken sparer penge på samarbejde


Mens der i 2004-2006 blev indgået et fåtal af samarbejdsaftaler mellem sogne om ansættelse af personale, så blev der i 2007-2011 indgået fra 7 til 18 nye aftaler om året. Det tal steg markant i 2012, hvor der blev indgået hele 31 nye samarbejdsaftaler, der kan give besparelser på lønområdet. Sognene samarbejder bl.a. om ansættelse af fælles organister, kordegne eller gravere, og de samarbejder om fælles administration.

Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, fortæller, at når der i 2012 er indgået markant flere samarbejdsaftaler om personaleansættelse, så hænger det sammen med, at det er blevet nemmere for menighedsrådene at indgå aftaler.

– Jeg tror ikke udviklingen har toppet endnu, og vi vil givetvis se endnu flere samarbejder mellem sognene i de kommende år. Om det fortsat vil give besparelser må tiden vise, siger hun og forklarer, at en anden årsag til folkekirkens besparelser på lønområdet kan være at flere og flere kirker bruger frivillige til at hjælpe ved gudstjenesten. Det kan eksempelvis være en kirkevært, der afløser kordegnen og læser ind- og udgangsbøn og assisterer præsten under nadveren.



Ekstra besparelser på kirkegårdene


Det er særligt lønudgifterne til kirkegårdsfunktionærerne, der er faldet, og Inge Lise Pedersen fortæller, at Landsforeningen af Menighedsråd rådgiver mange menighedsråd om samarbejde på netop dette område.

– Vi ser flere menighedsråd, som begynder at samarbejde om driften af kirkegårde. Det kan eksempelvis være større kirkegårde, hvor personalet hjælper med at drive små kirkegårde i nærheden eller det kan være personalesamarbejder, hvor graverne som en del af deres ansættelse vikarierer for hinanden på fridage, fortæller hun og tilføjer, at det ofte er nemmere for menighedsrådene at få samarbejdet til at fungere på kirkegården end inde i kirken, da arbejdstiden på en kirkegård kan tilrettelægges mere frit.

Læs også
Sådan bruger folkekirken pengene 

Fakta

  • Folkekirkens udgifter til løn er faldet fra 4.351 mio. kr. (2011) til 4.336 mio. kr. (2012).
  • På Kirkeministeriets hjemmeside finder du et samlet overblik over folkekirkens økonomi de seneste ti år samt overblik over folkekirkens lokale økonomi. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *