Arrogance er slangens hoved

Alle de flotte kort med Luther-citater havde jeg lagt ud på gulvet, så konfirmanderne kunne vælge et hver. En af pigerne valgte: ”Arrogance er slangens hoved”.                

Da jeg spurgte, om de ville sige lidt om deres valgte citat, sagde denne pige:                         

” Arrogance,- det kender jeg fra mig selv. F.eks. når jeg har nogle sjove, men grimme bemærkninger eller tanker inde i hovedet om en bestemt lærer, som jeg bare ikke kan tage, så er jeg arrogant”. Lidt i sjov spurgte jeg så, om andre kendte til det samme? Og vi rakte alle sammen fingeren i vejret.

Arrogance eller hovmod fører mange grimme ting med sig. Derfor sagde man i middelalderen om de 7 dødsynder, at hovmod er den primære hovedsynd, fordi den trækker de andre 6 med sig i kølvandet. Og det gør den, fordi man af hovmod eller arrogance tror sig bedre eller mere værd end andre. Det kan så medføre, at man tillader sig diverse foreteelser, som ødelægger fællesskab og gensidighed, f.eks. grådighed, nærighed, hidsighed o.s.v.

At Luther kalder arrogance for ’slangens hoved’ ser jeg som et billede på det samme, nemlig at hovmod trækker andet grimt og ondt med sig. Så hvis slangen er et billede på ondskab, altså det, der ødelæger det gode, så begynder den med arrogance og hovmod.

Søren Kierkegaard er inde på det samme, når han skriver om hovmod. For hovmod er det, der ødelægger kærlighed. Hovmod skaber de efterfølgende tanker og handlinger, der ødelægger forhold; både menneskers forhold til hinanden og til Gud.

Kierkegaards ord om hovmod spidder også vores selvfede tanker om eventuel egen ydmyghed. Det kalder han hovmod. For når man vil gøre en dyd ud af egen ydmyghed, så er det hovmod i verdensklasse.

(Why?)

Published at Thu, 01 Jun 2017 11:52:11 +0000